Artikel 5, stk. 5, affattes således:
»5. Medlemsstaterne sikrer, at generalforsamlingen med henblik på direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) 2021/23 med et flertal på mindst to tredjedele af de gyldigt afgivne stemmer kan vedtage eller ændre vedtægten til at foreskrive, at en indkaldelse til en generalforsamling, hvor der skal træffes afgørelse om en kapitalforøgelse, sker med et kortere varsel end som fastsat i denne artikels stk. 1, når blot denne generalforsamling ikke finder sted inden for ti kalenderdage efter indkaldelsen, og såfremt betingelserne i artikel 27 eller 29 i direktiv 2014/59/EU eller i artikel 18 i forordning (EU) 2021/23 er opfyldt, og såfremt den pågældende kapitalforøgelse er nødvendig for at undgå de betingelser for afvikling, der er fastsat i artikel 32 og 33 i direktiv 2014/59/EU eller i artikel 22 i forordning (EU) 2021/23.«