+Artikel 18 2

Artikel 18 2

2.   Ved vurderingen af ad hoc-stresstestscenariernes tilstrækkelighed som led i de stresstestprogrammer, der er omhandlet i artikel 325bi, stk. 1, litra g), i forordning (EU) nr. 575/2013, kontrollerer de kompetente myndigheder, om risikokontrolenheden ved udformningen af de pågældende ad hoc-stresstestscenarier tager hensyn til sammensætningen på den seneste indberetningsdato af porteføljen af positioner, der er omfattet af anvendelsesområdet for den interne model. De kompetente myndigheder kontrollerer navnlig:

a)

om risikokontrolenheden anvender resultaterne af analysen af følsomhed over for enkelte risikofaktorer, betragtet hver for sig og samlet, til at identificere scenarier, der omfatter stress i et kombineret sæt sandsynlige risikofaktorer

b)

om risikokontrolenheden udtrykkeligt har taget følgende elementer i betragtning ved fastlæggelsen af ad hoc-stresstestscenarierne:

i)

markedernes likviditetsproblemer i stresssituationer, pludselige prisudsving, koncentrationsrisiko og markeder, hvor der kan handles

ii)

en begivenhed, der resulterer i en stigning i korrelationen på tværs af instrumenter eller risikofaktorer eller et skarpt valutaskiftscenario som følge af valutaer, der er bundet til andre valutaer eller underlagt et loft eller en bundgrænse på tidspunktet for gennemgangen, og som bryder disse forbindelser, hvis denne begivenhed indtræffer samtidig med en begivenhed som omhandlet i nr. i)

iii)

begivenhedsrisici for aktier og risiko ved pludselig misligholdelse for kreditpositioner under hensyntagen til et af følgende:

1)

fire pludselige misligholdelser med en inddrivelse af de lange gældspositioner lig nul i den aktuelle portefølje med den største eksponering og de to største lange aktiepositioner i den aktuelle portefølje

2)

begivenhedsrisikoen som følge af en kraftig stigning i aktiekurserne for de to største korte positioner

iv)

ikke-lineære produkter ved at anvende fuld revaluering af alle positioner for præcist at afspejle ikke-lineære virkninger og ved at anvende stød, der er store nok til at kunne udløse udnyttelsen af visse »deep out-of-the-money«-optioner, navnlig digitale optioner

v)

begivenhedsrisici som følge af miljømæssige risikofaktorer

vi)

andre risici, som de interne modeller måske ikke tager tilstrækkelig højde for, herunder risici, som er forbundet med anvendelsen af tilnærmede værdier og potentiel uoverensstemmelse mellem en tilnærmet værdi og den underliggende risiko.

Med henblik på litra b), nr. i), kan risikokontrolenheden tage større stød i betragtning for at afspejle, at det ikke er muligt at afvikle positioner rettidigt, især når det gælder likvide instrumenter, fordi positionerne er koncentreret, eller på grund af en kraftig stigning i markedsillikviditeten.

Med henblik på litra b), nr. iv), kan risikokontrolenheden navnlig:

a)

vurdere den potentielle risiko, der er forbundet med afdækning af positioner værdiansat ved hjælp af en tilnærmet værdi

b)

anvende de stressscenariobaserede bevægelser på den tilnærmede værdi, samtidig med at illikvide positioner holdes på et konstant niveau.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav