Preamble: 1

(1)

For at sikre et effektivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet bør informationsudvekslingen være gensidig, inden for myndighedernes respektive tilsynsbeføjelser. Der er derfor nødvendigt at præcisere, hvilke oplysninger om institutter og, hvis det er relevant, hvilke oplysninger om deres filialers funktionsmåde de kompetente myndigheder i hjemlandet bør meddele de kompetente myndigheder i værtslandet, samt hvilke oplysninger om filialer værtslandets kompetente myndigheder bør meddele hjemlandets kompetente myndigheder.

(2)

Udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet skal ses i en bredere kontekst i forbindelse med tilsyn med grænseoverskridende bankkoncerner, og, hvis det er relevant, kan der gives oplysninger på konsolideret grundlag. Navnlig hvis et institut har et øverste moderselskab i den medlemsstat, hvor det har sit hovedkontor, og den pågældende kompetente myndighed også er den konsoliderede tilsynsmyndighed, bør det være muligt at give oplysninger på konsolideret grundlag frem for på grundlag af et institut, der opererer gennem en filial. I sådanne tilfælde bør den kompetente myndighed dog underrette værtslandenes kompetente myndigheder om, at oplysningerne gives på konsolideret grundlag.

(3)

Udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet er ikke begrænset til de typer oplysninger, der er angivet i artikel 50 i direktiv 2013/36/EU, og derfor heller ikke til de typer oplysninger, der er angivet i denne forordning. Artikel 35, 36, 39, 43 og 52 i direktiv 2013/36/EU indeholder en særskilt bestemmelse om udveksling af oplysninger om kontrol på stedet af filialer, underretning om udøvelsen af etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser, og foranstaltninger, herunder retsbevarende foranstaltninger, der træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med filialer og deres moderselskaber. Denne forordning bør derfor ikke indeholde krav om udveksling af oplysninger på disse områder.

(4)

Det er nødvendigt at fastsætte krav vedrørende de oplysninger, der skal udveksles mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet for at harmonisere regulerings- og tilsynspraksis i hele Unionen. Disse oplysninger bør omfatte alle de områder, der er anført i artikel 50 i direktiv 2013/36/EU, dvs. ledelse og ejerforhold, herunder forretningsområder som dem, der er nævnt i artikel 317 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (2), likviditet og resultater af likviditetstilsyn, solvens, indskudsgaranti, store eksponeringer, systemiske risici, administrative og regnskabsmæssige procedurer og interne kontrolmekanismer. For at lette overvågningen af institutterne bør de kompetente myndigheder i værtslandet og hjemlandet løbende underrette hinanden om manglende overholdelse af den nationale lovgivning eller EU-lovgivningen samt om tilsynsforanstaltninger og sanktioner, der pålægges institutter. Yderligere oplysninger om gearing og forberedelse med henblik på nødsituationer bør endvidere indgå i de oplysninger, der skal udveksles mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet, så sidstnævnte sættes i stand til at overvåge institutter på en effektiv måde.

(5)

Hvis et institut er under eller kan ventes at komme under likviditetsstress, skal de kompetente myndigheder i værtslandet have en klar forståelse af situationen for at kunne træffe retsbevarende foranstaltninger på de betingelser, der er fastsat i artikel 43 i direktiv 2013/36/EU. Denne forordning bør derfor fastlægge klare regler om, hvilke typer oplysninger der skal udveksles mellem myndigheder, når der opstår likviditetsstress. Det er også nødvendigt at præcisere, hvilke oplysninger der skal udveksles, således at myndighederne er forberedt i god tid før nødsituationer såsom dem, der er omhandlet i artikel 114, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU.

(6)

Da de filialer, der opererer i værtslandene, varierer i størrelse, kompleksitet og betydning, er det vigtigt at anvende proportionalitetsprincippet i udvekslingen af oplysninger. Med henblik herpå bør der være en mere omfattende udveksling af oplysninger mellem hjemlandets og værtslandets kompetente myndigheder, hvis de kompetente myndigheder i værtslandet er ansvarlige for filialer, der er udpeget som væsentlige i overensstemmelse med artikel 51 i direktiv 2013/36/EU.

(7)

For at sikre, at de relevante oplysninger udveksles inden for rimelige grænser, samtidig med at man undgår situationer, hvor de kompetente myndigheder i et hjemland er forpligtede til at videregive alle oplysninger om et institut, uanset deres art og betydning, til alle værtslandenes kompetente myndigheder, bør kun oplysninger, der er relevante for en bestemt filial, i nogle tilfælde udelukkende sendes til de kompetente myndigheder, der har ansvaret for at overvåge filialen. På en række specifikke områder bør der af lignende årsager kun udveksles oplysninger om manglende overholdelse mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet, dvs. at der ikke bør udveksles oplysninger, hvis instituttet overholder den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

(8)

Denne forordning bør også behandle udveksling af oplysninger vedrørende udøvelsen af aktiviteter i et værtsland, der finder sted i form af udbud af grænseoverskridende tjenesteydelser. I betragtning af arten af grænseoverskridende tjenesteydelser mangler værtslandenes kompetente myndigheder oplysninger om aktiviteter, der udøves i deres jurisdiktioner, og det er derfor vigtigt at præcisere, hvilke oplysninger der skal udveksles med henblik på at sikre den finansielle stabilitet og overvågning af betingelserne for tilladelser, især vedrørende overvågning af, om instituttet udbyder tjenesteydelser i overensstemmelse med de oplyste meddelelser. Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA) har forelagt Kommissionen.

(9)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (3) —