+Artikel 5 Oplysninger vedrørende solvens
---+Artikel 5 1
---+Artikel 5 2
---+Artikel 5 3

Artikel 5 Oplysninger vedrørende solvens

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 5 1

1.   Hjemlandets kompetente myndigheder underretter et værtslands kompetente myndigheder om, hvorvidt et institut opfylder nedenstående krav:

a)

de kapitalgrundlagskrav, der er fastsat i artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013, under hensyn til eventuelle foranstaltninger, der er vedtaget eller anerkendt i overensstemmelse med artikel 458 i nævnte forordning, og, hvis det er relevant, under hensyn til den overgangsordning, der er fastsat i tiende del i nævnte forordning

b)

yderligere kapitalgrundlagskrav, der pålægges i overensstemmelse med artikel 104 i direktiv 2013/36/EU

c)

de krav til kapitalbuffere, der er fastsat i afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU.

Artikel 5 2

2.   Ud over oplysningerne i stk. 1 meddeler hjemlandets kompetente myndigheder et værtslands kompetente myndigheder, der fører tilsyn med en væsentlig filial tilhørende et institut, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav, følgende oplysninger:

a)

instituttets egentlige kernekapitalprocent som defineret i artikel 92, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013

b)

instituttets kernekapitalprocent som defineret i artikel 92, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013

c)

instituttets samlede kapitalprocent som defineret i artikel 92, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013

d)

instituttets samlede risikoeksponering som defineret i artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013

e)

de kapitalgrundlagskrav, der finder anvendelse i hjemlandet i overensstemmelse med i artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013, under hensyn til eventuelle foranstaltninger, der er vedtaget eller anerkendt i overensstemmelse med artikel 458 i nævnte forordning, og, hvis det er relevant, under hensyn til den overgangsordning, der er fastsat i tiende del i nævnte forordning

f)

størrelsen af den kapitalbevaringsbuffer, som instituttet er forpligtet til at opretholde i henhold til artikel 129 i direktiv 2013/36/EU.

g)

størrelsen af en institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, som instituttet er forpligtet til at opretholde i henhold til artikel 130 i direktiv 2013/36/EU

h)

størrelsen af en systemisk buffer, som instituttet er forpligtet til at opretholde i henhold til artikel 133 i direktiv 2013/36/EU

i)

størrelsen af en G-SSI-buffer eller O-SII-buffer, som instituttet er forpligtet til at opretholde i henhold til artikel 131, stk. 4 og 5, i direktiv 2013/36/EU

j)

omfanget af eventuelle yderligere kapitalgrundlagskrav, der pålægges i overensstemmelse med artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU, samt af eventuelle andre krav i forbindelse med instituttets solvens i overensstemmelse med nævnte artikel.

Artikel 5 3

3.   Hvis anvendelsen af de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 er blevet tilsidesat i overensstemmelse med artikel 7, 10 eller 15 i nævnte forordning, eller kravene i artikel 10 og 12 og artikel 13, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU er blevet tilsidesat i overensstemmelse med artikel 21 i direktiv 2013/36/EU, eller et institut har fået tilladelse til at anvende den metode, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, meddeler de kompetente myndigheder i hjemlandet de oplysninger, der er fastsat i stk. 2, på delkonsolideret grundlag eller, i overensstemmelse med artikel 2 i nærværende forordning, på konsolideret grundlag.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav