|
+Artikel 6b 10. |
Artikel 6b 10.Enhver af de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, første afsnit, kan i tilstrækkelig tid inden udløbet af den i stk. 5 omhandlede indledende suspensionsperiode eller af en forlænget periode som omhandlet i stk. 9 indgive en anmodning til Kommissionen om at forlænge suspensionen af clearingforpligtelsen. Anmodningen ledsages af dokumentation for, at de i stk. 1, første afsnit, litra a) og b), nævnte betingelser fortsat opfyldes. Den i første afsnit omhandlede myndighed underretter ESMA og ESRB om sin begrundede anmodning, samtidig med at anmodningen indgives til Kommissionen. De anmodninger, der er omhandlet i første afsnit, offentliggøres ikke. ESMA skal hurtigst muligt efter modtagelse af underretningen om anmodningen, og hvis den skønner det nødvendigt, efter høring af ESRB afgive udtalelse til Kommissionen om, hvorvidt begrundelsen for suspensionen fortsat gælder, idet der tages højde for behovet for at undgå eller håndtere en alvorlig trussel mod den finansielle stabilitet eller de finansielle markeders ordentlige funktion i Unionen, afviklingsmålene i henhold til artikel 21 i forordning (EU) 2021/23 og de i artikel 5, stk. 4 og 5, i nærværende forordning fastsatte kriterier. ESMA sender en kopi af nævnte udtalelse til Europa-Parlamentet og Rådet. Nævnte udtalelse offentliggøres ikke. Den gennemførelsesretsakt, der forlænger suspensionen af clearingforpligtelsen, kan også forlænge suspensionsperioden for den i stk. 6 omhandlede handelsforpligtelse. Forlængelsen af suspensionen af handelsforpligtelsen er gyldig i samme periode som forlængelsen af suspensionen af clearingforpligtelsen. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|