+Artikel 10 Ikke-finansielle modparter
---+Artikel 10 1.
---+Artikel 10 2.
---+Artikel 10 2a.
---+Artikel 10 3.
---+Artikel 10 4.
---+Artikel 10 4a.
---+Artikel 10 4b.
---+Artikel 10 5.

Artikel 10 Ikke-finansielle modparter

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 10 1.
Hver 12. måned kan en ikkefinansiel modpart, som tager positioner i OTC-derivataftaler, beregne sin samlede gennemsnitlige position ved månedens udgang for de foregående 12 måneder i overensstemmelse med stk. 3.

Hvis en finansiel modpart ikke beregner sin position, eller hvis resultatet af beregningen for så vidt angår en eller flere OTC-derivatklasser overstiger de clearinggrænseværdier, der er fastsat i henhold til stk. 4, første afsnit, litra b), skal nævnte ikkefinansielle modpart:

a) 

straks underrette ESMA og den relevante kompetente myndighed herom, og, hvor det er relevant, angive den periode, der er anvendt til beregningen

b) 

etablere clearingordninger inden for fire måneder efter den i dette afsnit, litra a), omhandlede underretning

c) 

være omfattet af den i artikel 4 omhandlede clearingforpligtelse for OTC-derivataftaler, der indgås eller nyordnes mere end fire måneder efter den dette afsnit, i litra a), omhandlede underretning, og som vedrører enten de aktivklasser, for hvilke resultatet af beregningen overstiger de clearinggrænseværdier, eller, hvis den ikkefinansielle modpart ikke har beregnet sin position, som vedrører de OTC-derivatklasser, der er omfattet af clearingforpligtelsen.

Artikel 10 2.
En ikkefinansiel modpart, der er omfattet af den i artikel 4 omhandlede clearingforpligtelse den 17. juni 2019, eller som bliver omfattet af clearingforpligtelsen i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, forbliver omfattet af denne forpligtelse og fortsætter med clearing, indtil nævnte ikkefinansielle modpart godtgør over for den relevante kompetente myndighed, at dens samlede gennemsnitlige position ved månedens udgang for de foregående 12 måneder ikke overstiger den clearinggrænseværdi, der er fastsat i henhold til denne artikels stk. 4, litra b).

Den ikkefinansielle modpart skal over for den relevante kompetente myndighed kunne godtgøre, at beregningen af den samlede gennemsnitlige position ved månedens udgang for de foregående 12 måneder ikke medfører en systematisk undervurdering af positionen.

Artikel 10 2a.
De relevante kompetente myndigheder for den ikkefinansielle modpart og de andre enheder i koncernen etablerer samarbejdsprocedurer for at sikre en effektiv beregning af positionerne på koncernniveau.
Artikel 10 3.
Ved beregningen af de positioner, der er omhandlet i stk. 1, medtager den ikke-finansielle modpart alle OTC-derivataftaler, der er indgået af den ikke-finansielle modpart eller af andre ikke-finansielle enheder inden for den koncern, som den ikke-finansielle modpart tilhører, og som ikke objektivt kan måles til at reducere risici direkte knyttet til den ikke-finansielle modparts eller den pågældende koncerns forretningsmæssige aktivitet eller likviditetsfinansiering.
Artikel 10 4.

ESMA udarbejder efter høring af ESRB og andre relevante myndigheder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer følgende:

a) 

kriterierne for, hvilke OTC-derivataftaler der objektivt kan måles til at reducere risici direkte knyttet til den forretningsmæssige aktivitet eller likviditetsfinansieringen, jf. stk. 3

b) 

tærsklerne for clearinggrænseværdierne for ikkeclearede positioner, som fastsættes under hensyntagen til den beregningsmetode, der er fastsat i denne artikels stk. 3 og i artikel 4a, stk. 3, den systemiske relevans af summen af nettopositioner og eksponeringer for hver modpart og for hver OTC-derivatklasse, og

c) 

de mekanismer, der udløser en revision af clearinggrænseværdierne efter betydelige prisudsving i den underliggende OTC-derivatklasse eller en betydelig stigning i risiciene for den finansielle stabilitet.

ESMA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 25. december 2025.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 10 4a.
ESMA tager, i samråd med ESRB, de i nærværende artikels stk. 4, første afsnit, litra b), og artikel 4a, stk. 4, omhandlede clearinggrænseværdier op til revision, navnlig under hensyntagen til de finansielle modparters indbyrdes forbindelser og behovet for at sikre en forsigtig dækning af finansielle modparter i henhold til clearingforpligtelsen. Denne revision foretages mindst hvert andet år, eller hyppigere om nødvendigt eller hvis påkrævet i henhold til de mekanismer, der er oprettet i henhold til stk. 4, første afsnit, litra c), Som følge af denne revision kan ESMA i de reguleringsmæssige tekniske standarder, der vedtages i henhold til stk. 4, foreslå ændringer af grænseværdierne, der er fastsat i nævnte stykkes første afsnit, litra b). Ved revisionen af clearinggrænseværdierne tager ESMA stilling til, om de OTC-derivatklasser, for hvilke der er fastsat en clearinggrænseværdi, stadig er de relevante OTC-derivatklasser, eller om der bør indføres nye klasser.

Denne regelmæssige revision ledsages af en rapport fra ESMA om emnet.

Artikel 10 4b.
De relevante kompetente myndigheder for den ikkefinansielle modpart og de andre enheder i koncernen etablerer samarbejdsprocedurer for at sikre en effektiv beregning af positionerne og evaluere og vurdere eksponeringsniveauet i OTC-derivataftaler på koncernniveau.
Artikel 10 5.
Hver medlemsstat udpeger en myndighed, som er ansvarlig for at sikre, at ikke-finansielle modparter opfylder deres forpligtelser i henhold til denne forordning. Denne myndighed aflægger i samarbejde med de myndigheder, der er ansvarlige for koncernens andre enheder, mindst hvert andet år og hyppigere, hvis der konstateres en nødsituation, jf. artikel 24, rapport til ESMA om resultatet af vurderingen af eksponeringsniveauet i OTC-derivater hos de ikkefinansielle modparter, som den er ansvarlig for. Den myndighed, der er ansvarlig for modervirksomheden i Unionen i den koncern, som den ikkefinansielle modpart tilhører, aflægger mindst hvert andet år rapport til ESMA om resultatet af vurderingen af eksponeringsniveauet for koncernens OTC-derivater.

Mindst hvert andet år fra 24. december 2024 forelægger ESMA en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om ikkefinansielle EU-modparters aktivitet på OTC-derivatmarkederne, med angivelse af områder, hvor der er mangel på konvergens og sammenhæng i anvendelsen af denne forordning og potentielle risici for den finansielle stabilitet i Unionen.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav