+Artikel 17b 3.

Artikel 17b 3.

Medmindre andet er fastsat i en relevant artikel, sker der følgende efter modtagelsen af både den i stk. 1 omhandlede anmodning om en udtalelse og de udkast til afgørelser, rapporter eller andre foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2:

a) 

ESMA vedtager med hensyn til artikel 20 en udtalelse med en vurdering af CCP'ens opfyldelse af de respektive krav i overensstemmelse med artikel 23a, stk. 1, litra e), artikel 23a, stk. 2, og artikel 24a, stk. 7, første afsnit, litra bc); ESMA fremsender sin udtalelse til CCP'ens kompetente myndighed og kollegiet, jf. artikel 18; ESMA kan i sin udtalelse medtage alle betingelser eller henstillinger, som det måtte finde nødvendige for at afhjælpe eventuelle mangler ved CCP'ens risikostyring, i relation til konstaterede grænseoverskridende risici eller risici for den finansielle stabilitet i Unionen; ESMA vedtager også for så vidt angår artikel 21 og 37 en udtalelse i overensstemmelse med disse artikler og i overensstemmelse med artikel 23a, stk. 2, og artikel 24a, stk. 7, første afsnit, litra bc), og ESMA kan i sin udtalelse medtage eventuelle betingelser eller henstillinger, som den anser for nødvendige

b) 

ESMA kan for så vidt angår artikel 7, 8, 29-33, 35, 36, 41 og 54 vedtage en udtalelse i overensstemmelse med artikel 23a og artikel 24a, stk. 7, første afsnit, litra bc), om udkastet til afgørelse, rapport eller andre foranstaltninger, hvis det er nødvendigt for at fremme en konsekvent og sammenhængende anvendelse af en relevant artikel, og

c) 

kollegiet, jf. artikel 18, vedtager en udtalelse i overensstemmelse med artikel 19 med en vurdering af CCP'ens opfyldelse af de respektive krav og fremsender den til CCP'ens kompetente myndighed og EMSA. Det pågældende kollegiums udtalelse kan omfatte betingelser eller henstillinger, som det måtte finde nødvendige for at afhjælpe eventuelle mangler ved CCP'ens risikostyring.

Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra b), udsteder ESMA retningslinjer eller henstillinger for at fremme den nødvendige konsekvens eller sammenhæng i anvendelsen af nærværende forordning i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010, såfremt det udkast til afgørelse, rapport eller andre foranstaltninger, der forelægges for ESMA i overensstemmelse med samme litra, viser manglende konvergens eller sammenhæng i anvendelsen af nærværende forordning. Såfremt ESMA vedtager en udtalelse i overensstemmelse med litra b, tager den kompetente myndighed behørigt hensyn hertil og underretter ESMA om enhver efterfølgende handling eller undladelse heraf.

ESMA og kollegiet, jf. artikel 18, vedtager hver især deres udtalelser inden for den frist, der er fastsat af CCP'ens kompetente myndighed, som skal være mindst 15 arbejdsdage efter modtagelsen af de relevante dokumenter i henhold til nærværende artikels stk. 2.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav