+Artikel 18 Kollegium
---+Artikel 18 1.
---+Artikel 18 2.
---+Artikel 18 3.
---+Artikel 18 4.
---+Artikel 18 5.
---+Artikel 18 6.

Artikel 18 Kollegium

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 18 1.
Senest 30 kalenderdage efter indgivelsen af en underretning i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, andet afsnit, litra a), opretter CCP'ens kompetente myndighed et kollegium med henblik på at lette udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 15, 17, 17a, 20, 21, 30, 31, 32, 35, 37, 41, 49, 51 og 54. Dette kollegium ledes i fællesskab og forvaltes af den kompetente myndighed og ethvert af de uafhængige medlemmer af CCP-Tilsynsudvalget, der er omhandlet i artikel 24a, stk. 2, litra b) (»formændene«).
Artikel 18 2.

Kollegiet består af:

▼M14

a) 

formanden eller et af de uafhængige medlemmer af CCP-Tilsynsudvalget, der er omhandlet i artikel 24a, stk. 2, litra a) og b)

▼B

b) 

CCP'ens kompetente myndighed

▼M14

c) 

de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med CCP'ens clearingmedlemmer, som er etableret i de tre medlemsstater med de samlet set største bidrag til CCP'ens misligholdelsesfond, som omhandlet i artikel 42, over en etårig periode, herunder, hvis det er relevant, ECB inden for rammerne af de opgaver, den er blevet tillagt i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 ( 18 ), vedrørende tilsyn med kreditinstitutter inden for den fælles tilsynsmekanisme.

▼M14

ca) 

de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med CCP'ens clearingmedlemmer, bortset fra dem, der er omhandlet i litra c), hvis CCP'ens kompetente myndighed giver sit samtykke. Disse kompetente myndigheder anmoder om samtykke fra CCP'ens kompetente myndighed til at deltage i kollegiet og begrunder anmodningen ud fra deres vurdering af den indflydelse, som CCP'ens alvorlige finansielle vanskeligheder kan have på den finansielle stabilitet i deres respektive medlemsstat. Hvis CCP'ens kompetente myndighed ikke imødekommer anmodningen, forelægger den en fuldstændig og detaljeret begrundelse på skrift.

▼B

d) 

de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med handelspladser, der serviceres af CCP'en

e) 

de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med CCP'er, med hvilke der er etableret interoperabilitetsordninger

f) 

de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med værdipapircentraler, som CCP'en er knyttet til

g) 

de relevante medlemmer af ESCB, der er ansvarlige for overvågning af CCP'en, og de relevante medlemmer af ESCB, der er ansvarlige for overvågning af de CCP'er, med hvilke der er etableret interoperabilitetsordninger

h) 

de centralbanker, der udsteder de for de clearede finansielle instrumenter mest relevante EU-valutaer;

▼M14

i) 

de centralbanker, der udsteder EU-valutaerne for de finansielle instrumenter, der er clearet eller skal cleares af CCP'en, bortset fra dem, der er omhandlet i litra h), hvis CCP'ens kompetente myndighed giver sit samtykke. Disse udstedende centralbanker anmoder om samtykke fra CCP'ens kompetente myndighed til at deltage i kollegiet og begrunder anmodningen ud fra deres vurdering af den indflydelse, som CCP'ens alvorlige finansielle vanskeligheder kan have på den respektive udstedelsesvaluta. Hvis CCP'ens kompetente myndighed ikke imødekommer anmodningen, forelægger CCP'ens kompetente myndighed en fuldstændig og detaljeret begrundelse på skrift.

CCP'ens kompetente myndighed offentliggør en liste over medlemmerne af kollegiet på sit websted. Listen ajourføres af CCP'ens kompetente myndighed hurtigst muligt efter enhver ændring i kollegiets sammensætning. CCP'ens kompetente myndighed underretter ESMA om listen senest 30 kalenderdage efter oprettelsen af kollegiet eller ændringen i dets sammensætning. Efter at have modtaget underretningen fra CCP'ens kompetente myndighed offentliggør ESMA hurtigst muligt listen over medlemmerne af det pågældende kollegium på sit websted.

Artikel 18 3.
Den kompetente myndighed i en medlemsstat, der ikke er medlem af kollegiet, kan anmode kollegiet om alle oplysninger, der er relevante for varetagelsen af dens tilsynsopgaver.
Artikel 18 4.

Kollegiet skal, uden at det berører kompetente myndigheders ansvar under denne forordning, sikre:

a) 

udarbejdelsen af den i artikel 19 nævnte udtalelse

b) 

udveksling af oplysninger, herunder anmodninger om oplysninger i henhold til artikel 84

c) 

enighed om frivillige mandater blandt kollegiets medlemmer

d) 

koordinering af tilsynsmæssige inspektionsprogrammer baseret på en risikovurdering af CCP'en, og

e) 

fastsættelse af procedurer og beredskabsplaner til håndtering af akutte situationer som omhandlet i artikel 24.

Formændene fastsætter i fællesskab datoerne for kollegiets møder og fastlægger dagsordenen for sådanne møder.

For at lette udførelsen af de opgaver, som kollegierne er blevet tildelt i henhold til første afsnit af dette stykke, har medlemmerne af de i stk. 2 omhandlede kollegier ret til at bidrage til fastsættelsen af dagsordenen for kollegiets møder, navnlig ved at tilføje punkter til dagsordenen for et møde, under hensyntagen til resultatet af det arbejde, der udføres af den fælles overvågningsmekanisme.

Artikel 18 5.
Kollegiet etableres og drives på grundlag af en skriftlig aftale mellem alle dets medlemmer.

I denne aftale fastsættes de praktiske foranstaltninger for kollegiets drift, herunder de nærmere regler for:

i) 

afstemningsprocedurer som omhandlet i artikel 19, stk. 3

ii) 

procedurerne for fastsættelsen af dagsordenen for kollegiets møder

iii) 

hyppigheden af kollegiets møder

iv) 

formatet for og omfanget af de oplysninger, som CCP'ernes kompetente myndighed skal forelægge for kollegiets medlemmer, navnlig med hensyn til de oplysninger, som skal forelægges i henhold til artikel 21, stk. 4

v) 

de passende minimumsfrister for kollegiemedlemmernes vurdering af den relevante dokumentation

vi) 

de nærmere bestemmelser for kommunikation mellem kollegiets medlemmer.

I aftalen kan også fastsættes opgaver, der kan betros CCP'ens kompetente myndighed, ESMA eller et andet medlem af kollegiet. I tilfælde af uenighed mellem formændene træffes den endelige afgørelse af den kompetente myndighed, som skal give ESMA en begrundet redegørelse for sin afgørelse.

Artikel 18 6.
For at sikre, at kollegierne fungerer på en ensartet og sammenhængende måde i hele Unionen, udarbejder ESMA i samarbejde med ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer, under hvilke betingelser de i stk. 2, litra h), omhandlede EU-valutaer kan betragtes som de mest relevante, og detaljerne vedrørende de praktiske foranstaltninger, jf. stk. 5.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 2. januar 2021.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav