+Artikel 25g Generelle undersøgelser
---+Artikel 25g 1.
---+Artikel 25g 2.
---+Artikel 25g 3.
---+Artikel 25g 4.
|
Artikel 25g Generelle undersøgelser
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 25g 1.
|
ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til denne forordning foretage nødvendige undersøgelser af niveau 2-CCP'er og tilknyttede tredjeparter, som de pågældende CCP'er har outsourcet operationelle funktioner, tjenesteydelser eller aktiviteter til. Med henblik herpå har de embedsmænd eller andre personer, som ESMA har bemyndiget, beføjelse til at:
a)
undersøge optegnelser, data, procedurer og ethvert andet materiale, som har betydning for udførelsen af ESMA's opgaver, uanset det medium, hvorpå eller hvori de er lagret
b)
tage eller erhverve bekræftede genparter eller udskrifter af sådanne optegnelser, data, procedurer og andet materiale
c)
indkalde og anmode niveau 2-CCP'er eller deres repræsentanter eller personale om mundtlige eller skriftlige forklaringer på forhold eller dokumenter, der vedrører kontrolbesøgets genstand og formål, og at optage svarene
d)
udspørge enhver anden juridisk eller fysisk person, der samtykker heri, med det formål at indsamle oplysninger om undersøgelsens genstand
e)
anmode om oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik.
Udstedende centralbanker som omhandlet i artikel 25, stk. 3, litra c), kan efter en begrundet anmodning til ESMA medvirke ved sådanne undersøgelser, hvis undersøgelserne er relevante for udførelsen af deres pengepolitiske opgaver. Det Tredjelands-CCP-Kollegium, der er omhandlet i artikel 25c, underrettes hurtigst muligt om eventuelle resultater, der kan være relevante for udførelsen af dets opgaver.
|
|
Artikel 25g 2.
|
De embedsmænd og andre personer, som ESMA har bemyndiget til at udføre de i stk. 1 nævnte undersøgelser, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig tilladelse, som angiver genstanden for undersøgelsen og dennes formål. I tilladelsen oplyses også om de tvangsbøder, der er foreskrevet i artikel 25k, hvis de krævede optegnelser, data, procedurer og eventuelt andet materiale eller svarene på de spørgsmål, som stilles til niveau 2-CCP'er, ikke gives eller er ufuldstændige, og om de bøder, der er foreskrevet i artikel 25j sammenholdt med bilag III, afsnit V, litra b), hvis svarene på de spørgsmål, som stilles til niveau 2-CCP'er, er ukorrekte eller vildledende.
|
|
Artikel 25g 3.
|
Niveau 2-CCP'er er forpligtede til at underkaste sig undersøgelser, som iværksættes på grundlag af en afgørelse truffet af ESMA. Afgørelsen skal angive undersøgelsens genstand og formål, de tvangsbøder der er omhandlet i denne forordnings artikel 25k, de retsmidler, der er til rådighed i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, og retten til at få prøvet afgørelsen ved Domstolen.
|
|
Artikel 25g 4.
|
ESMA underretter, inden det orienterer en niveau 2-CCP om en undersøgelse, den relevante kompetente myndighed i det tredjeland, hvor undersøgelsen skal finde sted, om undersøgelsen og de bemyndigede personers identitet. Embedsmænd fra den pågældende kompetente tredjelandsmyndighed kan på ESMA's anmodning bistå de bemyndigede personer med at udføre deres opgaver. Embedsmænd fra den pågældende kompetente tredjelandsmyndighed kan også deltage i undersøgelserne. Undersøgelser foretaget i et tredjeland i henhold til denne artikel gennemføres i henhold til de samarbejdsordninger, der er etableret med den relevante kompetente tredjelandsmyndighed.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|