|
+Artikel 46 1. |
Artikel 46 1.En CCP skal acceptere højlikvid sikkerhedsstillelse med minimal kredit- og markedsrisiko til dækning af CCP'ens indledende og løbende eksponering mod sine clearingmedlemmer. En CCP kan, hvis de relevante betingelser er opfyldt, acceptere offentlige garantier, offentlige bankgarantier eller forretningsbankgarantier, forudsat at de er tilgængelige uden betingelser efter anmodning og inden for likvidationsperioden som omhandlet i artikel 41. En CCP skal i sine forretningsbetingelser fastsætte det acceptable minimumsniveau for sikkerhedsstillelse for de garantier, den accepterer, og kan præcisere, at den kan acceptere offentlige bankgarantier eller forretningsbankgarantier uden sikkerhedsstillelse. En CCP kan kun acceptere offentlige garantier, offentlige bankgarantier eller forretningsbankgarantier til dækning af sin indledende og løbende eksponering mod sine clearingmedlemmer, som er ikkefinansielle modparter, eller mod clearingmedlemmers kunder, forudsat at disse kunder er ikkefinansielle modparter. En CCP, der modtager aktiver, offentlige garantier, offentlige bankgarantier eller forretningsbankgarantier, skal:
a)
tage hensyn til de offentlige bankgarantier eller forretningsbankgarantierne, når den beregner sin eksponering mod den bank, der ligeledes er et clearingmedlem, og som udsteder dem
b)
pålægge offentlige bankgarantier eller forretningsbankgarantier, der ikke af dækket af sikkerhedsstillelse, koncentrationsgrænser
c)
anvende passende haircuts på værdien af aktiver, offentlige garantier, offentlige bankgarantier og forretningsbankgarantier, som afspejler muligheden for, at værdierne falder i perioden mellem deres seneste værdiansættelse og det tidspunkt, hvor de med rimelighed kan forventes realiseret eller gennemført, alt efter hvad der er relevant
d)
tage hensyn til den likviditetsrisiko, som følger af en markedsdeltagers misligholdelse, og koncentrationsrisikoen for visse aktiver ved fastsættelsen af en acceptabel sikkerhedsstillelse og relevante haircuts for CCP'en
e)
tage hensyn til behovet for at minimere eventuelle procykliske virkninger af ændringer, når den ændrer niveauet for de haircuts, den anvender på de aktiver og de offentlige garantier, offentlige bankgarantier og forretningsbankgarantier, den accepterer som sikkerhedsstillelse. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|