Artikel 47 Investeringspolitik

En CCP investerer kun finansielle midler i kontantmidler eller højlikvide finansielle instrumenter med minimal markeds- og kreditrisiko. En CCP's investeringer skal kunne realiseres hurtigt med en minimal negativ indvirkning på prisen til følge.

Den mængde kapital, herunder CCP'ens tilbageholdte overskud og reserver, der ikke er investeret i overensstemmelse med stk. 1, tages ikke i betragtning, for så vidt angår artikel 16, stk. 2, eller artikel 45, stk. 4.

Finansielle instrumenter, der indbetales som marginer eller som bidrag til misligholdelsesfonden, deponeres, i det omfang de er tilgængelige, hos operatører af værdipapirafviklingssystemer, som sikrer fuld beskyttelse af disse finansielle instrumenter. Alternativt kan der anvendes andre meget sikre ordninger med autoriserede finansieringsinstitutter.

En CCP deponerer kontantmidler via meget sikre ordninger hos autoriserede finansieringsinstitutter eller alternativt via anvendelse af centralbankernes stående indskudsfacilitet eller en tilsvarende ordning i centralbankregi.

I tilfælde, hvor en CCP deponerer aktiver hos en tredjepart, skal den sikre, at aktiver tilhørende clearingmedlemmer kan skelnes fra aktiver tilhørende CCP'en og aktiver tilhørende den pågældende tredjepart ved anvendelse af konti med forskellige navne i tredjepartens regnskab eller tilsvarende foranstaltninger, der resulterer i samme grad af beskyttelse. En CCP skal i påkrævet tilfælde gives øjeblikkelig adgang til de finansielle instrumenter.

En CCP investerer ikke sin kapital eller beløb, som har oprindelse i de krav, der er fastsat i artikel 41, 42, 43 eller 44, i egne værdipapirer eller i dens moderselskabs eller datterselskabs værdipapirer.

En CCP tager hensyn til den samlede kreditrisikoeksponering over for individuelle låntagere, når den træffer beslutning om at investere, og sikrer, at den samlede risikoeksponering over for enhver individuel låntager forbliver inden for rimelige koncentrationsgrænser.

For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA efter høring af EBA og ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de finansielle instrumenter, som kan anses for højlikvide og for kun at udgøre en minimal kredit- og markedsrisiko som omhandlet i stk. 1, af de meget sikre ordninger, som er omhandlet i stk. 3 og 4, og af de koncentrationsgrænser, som er omhandlet i stk. 7.