+Artikel 78 Generelle krav
---+Artikel 78 1.
---+Artikel 78 2.
---+Artikel 78 3.
---+Artikel 78 4.
---+Artikel 78 5.
---+Artikel 78 6.
---+Artikel 78 7.
---+Artikel 78 8.
---+Artikel 78 9.
---+Artikel 78 10.
|
Artikel 78 Generelle krav
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 78 1.
|
Et transaktionsregister skal have solide forvaltningsordninger, som omfatter en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemsigtig og konsekvent ansvarsfordeling og hensigtsmæssige interne kontrolmekanismer, herunder solide administrative og regnskabsmæssige procedurer, som forhindrer enhver videregivelse af fortrolige oplysninger.
|
|
Artikel 78 2.
|
Et transaktionsregister opretholder og anvender effektive skriftlige organisatoriske og administrative retningslinjer med henblik på at afdække og håndtere potentielle interessekonflikter, der vedrører dets ledere, ansatte eller andre personer, der direkte eller indirekte er forbundet med dem ved snævre forbindelser.
|
|
Artikel 78 3.
|
Et transaktionsregister skal opstille passende regler og procedurer, som er tilstrækkelige til at sikre, at registret, herunder dets ledere og ansatte, overholder alle denne forordnings bestemmelser.
|
|
Artikel 78 4.
|
Et transaktionsregister skal opretholde og anvende en sådan organisatorisk struktur, som er nødvendig til at sikre kontinuitet og regelmæssighed i dets levering af tjenesteydelser og udøvelse af aktiviteter. Det anvender med henblik herpå hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.
|
|
Artikel 78 5.
|
Når et transaktionsregister yder accessoriske tjenester såsom handelsbekræftelse, trade matching, rente- og afdragsbetaling relateret til kredithændelser, porteføljeafstemning eller porteføljekomprimering, skal transaktionsregistret holde disse accessoriske tjenester operationsmæssigt adskilte fra de af dets funktioner, der vedrører central indsamling og opbevaring af optegnelser over derivater.
|
|
Artikel 78 6.
|
Et transaktionsregisters øverste ledelse og bestyrelsesmedlemmer skal have et tilstrækkeligt godt omdømme og tilstrækkelige erfaringer til at sikre en sund og forsigtig ledelse af transaktionsregistret.
|
|
Artikel 78 7.
|
Et transaktionsregister skal stille objektive, ikke-diskriminerende og offentligt tilgængelige krav vedrørende adgang for virksomheder, der er omfattet af indberetningspligten i artikel 9. Et transaktionsregister skal give tjenesteydere ikke-diskriminerende adgang til de oplysninger, der opbevares af transaktionsregistret, forudsat at de relevante modparter har givet deres samtykke. Kriterier, der begrænser adgangen tillades kun i det omfang, deres formål er at styre de risici, som transaktionsregistrets data udsættes for.
|
|
Artikel 78 8.
|
Et transaktionsregister skal offentliggøre de priser og gebyrer, der er forbundet med tjenesteydelser, som leveres i henhold til denne forordning. De skal give oplysning om prisen og gebyrerne for hver tjenesteydelse, som leveres særskilt, herunder om nedslag og rabatter og betingelserne for at kunne drage fordel af nævnte reduktioner. De skal give indberettende enheder særskilt adgang til specifikke tjenesteydelser. Et transaktionsregisters priser og gebyrer skal være omkostningsrelaterede.
|
|
Artikel 78 9.
|
Et transaktionsregister skal opstille følgende regler og procedurer:
a)
procedurer for effektiv afstemning af oplysninger mellem transaktionsregistre
b)
procedurer til kontrol af fuldstændigheden og rigtigheden af de indberettede oplysninger
c)
regler for korrekt overførsel af oplysninger til andre transaktionsregistre, hvis de modparter eller CCP'er, der er omhandlet i artikel 9, anmoder herom, eller det af andre årsager er nødvendigt.
|
|
Artikel 78 10.
|
For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:
a)
procedurerne for afstemning af oplysninger mellem transaktionsregistre
b)
de procedurer, som transaktionsregistret skal anvende for at kontrollere den indberettende modparts eller indgivende enheds overholdelse af indberetningskravene samt fuldstændigheden og rigtigheden af de oplysninger, der indberettes i henhold til artikel 9.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2020. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere nærværende forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|