|
+Artikel 85 3a. |
Artikel 85 3a.Senest den 18. maj 2020 forelægger ESMA en rapport for Kommissionen. Rapporten skal indeholde en vurdering af:
a)
sammenhængen af indberetningspligten for ikke-OTC-derivater i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014 og i henhold til artikel 9 i nærværende forordning for så vidt angår både oplysningerne om de derivataftaler, der skal indberettes, og de relevante enheders adgang til oplysninger, og hvorvidt sådanne krav bør tilpasses
b)
gennemførligheden af en yderligere forenkling af indberetningskæden for alle modparter, herunder alle indirekte kunder, under hensyntagen til behovet for rettidig indberetning og under hensyntagen til foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 4, i nærværende forordning og artikel 30, stk. 2, i forordning (EU) nr. 600/2014
c)
tilpasningen af handelsforpligtelsen for derivater i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014 til de ændringer, der foretages i henhold til forordning (EU) 2019/834 af clearingforpligtelsen for derivater, navnlig omfanget af de enheder, der er omfattet af clearingforpligtelsen
d)
sammen med ESRB, hvorvidt handler, der er et direkte resultat af efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion, herunder porteføljekomprimering, bør være undtaget fra den i artikel 4, stk. 1, omhandlede clearingforpligtelse. Rapporten skal:
i)
undersøge porteføljekomprimering og andre tilgængelige ikkeprisdannende efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion, som reducerer ikkemarkedsrelaterede risici i derivatporteføljer uden at ændre porteføljernes markedsrisiko, såsom rebalanceringstransaktioner.
ii)
forklare formålet med og funktionen af sådanne efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion, i hvilket omfang de reducerer risici, navnlig modpartskreditrisikoen og den operationelle risiko, og vurdere behovet for at cleare sådanne handler eller undtage dem fra clearing for at håndtere systemiske risici, og
iii)
vurdere, i hvilket omfang sådanne tjenesteydelsers eventuelle undtagelse fra clearingforpligtelsen virker som et incitament til at undlade central clearing og kan medføre, at modparter omgår clearingforpligtelsen.
e)
hvorvidt listen over finansielle instrumenter, der anses som højlikvide med minimal markeds- og kreditrisiko, i overensstemmelse med artikel 47, kan udvides, og hvorvidt nævnte liste kan inkludere en eller flere pengemarkedsforeninger, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 ( 31 ). 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|