+Artikel 5 Fritagelse for tilbagekøbsprogrammer og stabilisering
---+Artikel 5 1.
---+Artikel 5 2.
---+Artikel 5 3.
---+Artikel 5 4.
---+Artikel 5 5.
---+Artikel 5 6.

Artikel 5 Fritagelse for tilbagekøbsprogrammer og stabilisering

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 5 1.

Forbuddene i artikel 14 og 15 i denne forordning gælder ikke for handel med egne aktier i tilbagekøbsprogrammer, hvis:

a) 

de nærmere detaljer i programmet offentliggøres inden handelens start

▼M5

b) 

handlerne indberettes som en del af tilbagekøbsprogrammet til markedspladsens kompetente myndighed i overensstemmelse med stk. 3 og efterfølgende offentliggøres i samlet form

▼B

c) 

passende grænser med hensyn til kurs og volumen overholdes, og

d) 

den gennemføres i overensstemmelse med de målsætninger, der er omhandlet i stk. 2, og de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i de i stk. 6 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder.

Artikel 5 2.

For at kunne være omfattet af undtagelsen i stk. 1 skal et tilbagekøbsprogram have som sit eneste formål:

a) 

at reducere en udsteders kapital

b) 

at opfylde forpligtelser som følge af finansielle gældsinstrumenter, der kan konverteres til egenkapitalinstrumenter, eller

c) 

at opfylde forpligtelser som følge af aktieoptionsprogrammer eller andre aktietildelinger til udstederens eller et dermed forbundet selskabs ansatte eller til medlemmer af deres administrative ledelses- eller tilsynsorganer.

Artikel 5 3.
For at kunne være omfattet af undtagelsen i stk. 1 skal udstederen indberette alle transaktioner i forbindelse med tilbagekøbsprogrammet til den kompetente myndighed på det mest relevante marked med hensyn til likviditet, jf. artikel 26, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014. Den modtagende kompetente myndighed fremsender efter anmodning oplysningerne til de kompetente myndigheder for den markedsplads, hvor aktierne er optaget til handel og handles.
Artikel 5 4.

Forbuddene i artikel 14 og 15 i denne forordning gælder ikke for handel med værdipapirer eller tilsvarende instrumenter til stabilisering af værdipapirer, hvis

a) 

stabiliseringen gennemføres i et begrænset tidsrum

b) 

hvis der offentliggøres relevante oplysninger om stabiliseringen, og den indberettes til markedspladsens kompetente myndighed i overensstemmelse med stk. 5

c) 

hvis passende grænser med hensyn til kurs overholdes, og

d) 

hvis denne handel overholder betingelserne for stabilisering som fastsat i de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i stk. 6.

Artikel 5 5.
Med forbehold af artikel 23, stk. 1, underretter udstedere, udbydere eller enheder, der foretager stabilisering, uanset om de handler på sådanne personers vegne eller ej, markedspladsens kompetente myndighed om alle stabiliseringstransaktioner i detaljer senest ved afslutningen af den syvende daglige handelsperiode efter den dag, hvor disse transaktioner blev gennemført.
Artikel 5 6.
Med henblik på at sikre konsekvent harmonisering af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at specificere de betingelser, som de i stk. 1 og 4 omhandlede tilbagekøbsprogrammer og stabiliseringsforanstaltninger skal overholde, herunder betingelser for handel, begrænsninger med hensyn til tid og volumen, offentliggørelses- og indberetningsforpligtelser samt kursvilkår.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav