+Artikel 9 Anmeldelse af erhvervelse eller afhændelse af større besiddelser
---+Artikel 9 1.
---+Artikel 9 2.
---+Artikel 9 3.
---+Artikel 9 4.
---+Artikel 9 5.
---+Artikel 9 6.
---+Artikel 9 6a.
---+Artikel 9 6b.
---+Artikel 9 7.

Artikel 9 Anmeldelse af erhvervelse eller afhændelse af større besiddelser

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 9 1.
Hjemlandet sikrer, at en aktionær, der erhverver eller afhænder aktier fra en udsteder, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, og hvortil der er knyttet stemmerettigheder, anmelder til udstederen, hvor stor en andel stemmerettigheder i udstederen denne besidder som følge af denne erhvervelse eller afhændelse, hvis denne andel når op på, overstiger eller falder under tærsklerne 5 %, 10 %, 15 %, 20 %, 25 %, 30 %, 50 % og 75 %.

Stemmerettighederne beregnes på grundlag af alle de aktier, til hvilke der er knyttet stemmerettigheder, også når udøvelsen heraf er suspenderet. Disse oplysninger afgives endvidere også for alle aktierne i samme klasse, til hvilke der er knyttet stemmerettigheder.

Artikel 9 2.
Hjemlandet sikrer, at aktionærerne anmelder stemmerettighedsandelen til udstederen, hvis denne andel når op på, overstiger eller falder under de i stk. 1 fastsatte tærskler som følge af begivenheder, der ændrer stemmerettighedsfordelingen, jf. de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 15. Hvis udstederen er registreret i et tredjeland, foretages der anmeldelse af tilsvarende begivenheder.
Artikel 9 3.

Hjemlandet kan undlade at anvende

a) 

tærsklen på 30 %, hvis det anvender en tærskel på en tredjedel

b) 

tærsklen på 75 %, hvis det anvender en tærskel på to tredjedele.

Artikel 9 4.
Denne artikel finder hverken anvendelse på aktier, der udelukkende erhverves med henblik på clearing og afvikling inden for den sædvanlige korte afviklingscyklus, eller på depositarer, der besidder aktier i deres egenskab af depositarer, forudsat at sådanne depositarer kun kan udøve de stemmerettigheder, der er knyttet til sådanne aktier, efter skriftlig eller elektronisk instruks.
Artikel 9 5.

Denne artikel finder heller ikke anvendelse på en prisstillers erhvervelse eller afhændelse af en større besiddelse, der når op på 5 %-tærsklen eller derover, når denne handler i sin egenskab af prisstiller, forudsat at:

a) 

dennes hjemland tillader dette i henhold til direktiv 2004/39/EF og

b) 

denne hverken griber ind i den pågældende udsteders ledelse eller på nogen måde lægger pres på udstederen, for at få denne til at købe sådanne aktier eller holde aktiekursen oppe.

Artikel 9 6.

Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder i et kreditinstituts eller investeringsselskabs handelsbeholdning som defineret i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag ( 13 ), forudsat at:

a) 

stemmerettighederne i handelsbeholdningen ikke overstiger 5 %, og

b) 

stemmerettigheder, der er knyttet til aktier i handelsbeholdningen, ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.

Artikel 9 6a.
Denne artikel finder ikke anvendelse på stemmerettigheder knyttet til aktier, der erhverves til stabiliseringsformål i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter ( 14 ), forudsat at stemmerettigheder, der er knyttet til disse aktier, ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse.
Artikel 9 6b.
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den metode, der under hensyntagen til artikel 12, stk. 4 og 5, skal anvendes til at beregne 5 %-tærsklen i stk. 5 og 6, også når der er tale om en koncern.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 27. november 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 9 7.
For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og præcisere de i stk. 2, 4 og 5 fastsatte krav vedtager Kommissionen foranstaltninger ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b.

Kommissionen fastsætter den maksimale længde af den i stk. 4 omhandlede korte afviklingscyklus samt passende kontrolmekanismer, der forvaltes af hjemlandets kompetente myndighed, ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og med forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b.

Kommissionen kan derudover udarbejde en liste over de i stk. 2 omhandlede begivenheder efter forskriftsproceduren i artikel 27, stk. 2.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav