+Artikel 9a Ret til at stemme om aflønningspolitikken
---+Artikel 9a 1.
---+Artikel 9a 2.
---+Artikel 9a 3.
---+Artikel 9a 4.
---+Artikel 9a 5.
---+Artikel 9a 6.
---+Artikel 9a 7.
|
Artikel 9a Ret til at stemme om aflønningspolitikken
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 9a 1.
|
Medlemsstaterne sikrer, at selskaberne udarbejder en aflønningspolitik for ledelsesmedlemmer, og at aktionærer har ret til at stemme om aflønningspolitikken på generalforsamlingen.
|
|
Artikel 9a 2.
|
Medlemsstaterne sikrer, at aktionærernes afstemning om aflønningspolitikken på generalforsamlingen er bindende. Selskaber aflønner kun ledelsesmedlemmer i overensstemmelse med en aflønningspolitik, som aktionærerne har godkendt på generalforsamlingen. Hvis der endnu ikke findes en godkendt aflønningspolitik, og generalforsamlingen ikke godkender et forslag til politik, kan selskabet fortsætte med at aflønne sine ledelsesmedlemmer i henhold til gældende praksis og skal forelægge et ændret forslag til politik til godkendelse på den følgende generalforsamling. Hvis der findes en godkendt aflønningspolitik, og generalforsamlingen ikke godkender et forslag til ny politik, kan selskabet fortsætte med at aflønne sine ledelsesmedlemmer i henhold til den gældende godkendte politik og skal forelægge et ændret forslag til politik til godkendelse på den følgende generalforsamling.
|
|
Artikel 9a 3.
|
Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at afstemningen om aflønningspolitik på generalforsamlingen skal være vejledende. I så fald må selskaber kun aflønne ledelsesmedlemmer i henhold til en aflønningspolitik, som har været genstand for en sådan afstemning på generalforsamlingen. Såfremt generalforsamlingen forkaster forslaget til aflønningspolitik, skal selskabet forelægge et ændret forslag til politik til afstemning på den følgende generalforsamling.
|
|
Artikel 9a 4.
|
Medlemsstaterne kan tillade, at selskaber under særlige omstændigheder midlertidigt fraviger aflønningspolitikken, forudsat at politikken omfatter de proceduremæssige betingelser for, at en fravigelse kan finde anvendelse, og specificerer de af politikkens elementer, det er muligt at fravige. De særlige omstændigheder omhandlet i første afsnit omfatter kun situationer, i hvilke en fravigelse af aflønningspolitikken er nødvendig for at tjene selskabets langsigtede interesser og bæredygtighed som helhed eller for at sikre dets levedygtighed.
|
|
Artikel 9a 5.
|
Medlemsstaterne sikrer, at selskaberne forelægger deres aflønningspolitik for generalforsamlingen til afstemning ved enhver væsentlig ændring og under alle omstændigheder mindst hvert fjerde år.
|
|
Artikel 9a 6.
|
Aflønningspolitikken skal bidrage til selskabets forretningsstrategi samt langsigtede interesser og bæredygtighed og give en forklaring på, hvordan den gør det. Den skal være klar og forståelig og beskrive de forskellige komponenter af fast og variabel aflønning, herunder alle bonusser og andre goder, uanset i hvilken form, som kan tildeles ledelsesmedlemmer, med indikation af deres relative andel. Aflønningspolitikken skal omfatte en forklaring på, hvordan selskabets medarbejderes løn og ansættelsesvilkår er taget i betragtning ved udarbejdelsen af aflønningspolitikken. Når selskabet tildeler variabel aflønning, skal aflønningspolitikken fastsætte klare, brede og varierede kriterier for tildeling af den variable løn. Den skal angive de finansielle og ikkefinansielle resultatkriterier, herunder, hvor det er relevant, kriterier vedrørende virksomheders sociale ansvar og en forklaring på, hvordan de bidrager til de mål, der er fastsat i første afsnit, samt de metoder, der skal anvendes til at fastlægge, om resultatkriterierne er opfyldt. Den skal angive oplysninger om eventuelle udskydelsesperioder og om muligheden for, at selskabet kan tilbagekræve variabel aflønning. Når selskabet tildeler aktiebaseret aflønning, skal politikken angive modningsperioder og en eventuel bindingsperiode for aktier efter udløbet af modningsperioden samt forklare, hvordan den aktiebaserede aflønning bidrager til målene i første afsnit. Aflønningspolitikken skal omfatte en angivelse af varigheden af kontrakter eller ordninger med ledelsesmedlemmer og de gældende opsigelsesperioder, de vigtigste elementer i tillægspensionsordninger eller ordninger for tidlig pensionering samt opsigelsesvilkår og betalinger i tilknytning til opsigelse. Aflønningspolitikken skal omfatte en forklaring af den beslutningsproces, der anvendes ved dens fastlæggelse, revision heraf og dens gennemførelse, herunder foranstaltninger til at undgå eller håndtere interessekonflikter og i givet fald den rolle, der spilles af lønudvalget eller andre berørte udvalg. I tilfælde af ændringer skal politikken omfatte en beskrivelse og forklaring af alle væsentlige ændringer og af, hvordan der er taget hensyn til aktionærernes afstemning om og syn på politikken og rapporterne siden den seneste afstemning om aflønningspolitikken på aktionærernes generalforsamling.
|
|
Artikel 9a 7.
|
Medlemsstaterne sikrer, at politikken efter afstemningen om aflønningspolitik på generalforsamlingen sammen med datoen for og resultatet af afstemningen hurtigst muligt offentliggøres på selskabets websted og som minimum forbliver gratis og offentlig tilgængelig, så længe den gælder.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|