+Artikel 10 Stemmeafgivning ved fuldmagt
---+Artikel 10 1.
---+Artikel 10 2.
---+Artikel 10 3.
---+Artikel 10 4.
---+Artikel 10 5.
|
Artikel 10 Stemmeafgivning ved fuldmagt
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 10 1.
|
Enhver aktionær har ret til at udpege en hvilken som helst anden fysisk eller juridisk person som fuldmægtig, der kan deltage og stemme ved en generalforsamling på aktionærens vegne. Fuldmægtigen har samme rettigheder til at tale og stille spørgsmål på generalforsamlingen som den aktionær, vedkommende repræsenterer. Bortset fra kravet om, at en fuldmægtig har rets- og handleevne, ophæver medlemsstaterne retsregler, der begrænser eller tillader selskaber at begrænse en persons mulighed for at blive udpeget som fuldmægtig.
|
|
Artikel 10 2.
|
Medlemsstaterne kan begrænse udpegelsen af en fuldmægtig til en enkelt generalforsamling eller til de generalforsamlinger, der måtte blive afholdt i en bestemt periode. Med forbehold af artikel 13, stk. 5, kan medlemsstaterne begrænse det antal personer, som en aktionær må give fuldmagt til i forbindelse med en given generalforsamling. Hvis en aktionær besidder aktier i et selskab, som opbevares på mere end én værdipapirkonto, må denne begrænsning dog ikke være til hinder for, at aktionæren kan give en person særskilt fuldmagt for de aktier, der opbevares på hver værdipapirkonto, i forbindelse med en given generalforsamling. Dette berører ikke bestemmelser i den lovgivning, der finder anvendelse, om at der ikke må stemmes anderledes end for de aktier, som én og samme aktionær besidder.
|
|
Artikel 10 3.
|
Bortset fra de begrænsninger, der udtrykkeligt er tilladt i stk. 1 og 2, må medlemsstaterne ikke lægge begrænsninger eller tillade selskaber at lægge begrænsninger på udøvelsen af aktionærrettigheder gennem fuldmægtige med noget andet formål end for at tage højde for potentielle interessekonflikter mellem fuldmægtigen og den aktionær, i hvis interesse fuldmægtigen skal handle, og medlemsstaterne må ikke derved stille andre krav end følgende:
a)
Medlemsstaterne kan fastsætte, at fuldmægtigen giver visse nærmere bestemte oplysninger, der kan være relevante for aktionærernes vurdering af risikoen for, at fuldmægtigen vil forfølge andre interesser end aktionærens interesser.
b)
Medlemsstaterne kan begrænse eller udelukke, at aktionærrettigheder udøves gennem fuldmægtige uden specifikke stemmeinstrukser for hvert af de beslutningsforslag, som fuldmægtigen skal afgive stemme om på aktionærens vegne.
c)
Medlemsstaterne kan begrænse eller udelukke overførsel af fuldmagten til en anden; men dette hindrer ikke en fuldmægtig, der er en juridisk person, i at udøve sine beføjelser gennem et hvilket som helst medlem af den juridiske persons administration eller ledelsesorgan eller en af sine medarbejdere.
En interessekonflikt som defineret i dette stykke kan navnlig opstå, når fuldmægtigen:
i)
er kontrollerende aktionær i selskabet eller er en enhed kontrolleret af en sådan aktionær
ii)
er medlem af selskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer eller er kontrollerende aktionær eller en kontrolleret enhed som omhandlet i nr. i)
iii)
er en ansat eller revisor i selskabet eller ansat i eller revisor for en kontrollerende aktionær eller en kontrolleret enhed som omhandlet i nr. i)
iv)
har familiemæssig tilknytning til en af de i nr. i)-iii) omhandlede fysiske personer.
|
|
Artikel 10 4.
|
Fuldmægtigen afgiver stemme i overensstemmelse med instrukserne fra den aktionær, der har udpeget ham. Medlemsstaterne kan kræve, at fuldmægtige fører journal over stemmeinstrukserne i en fastsat minimumsperiode og på opfordring bekræfter at have handlet i overensstemmelse med instrukserne.
|
|
Artikel 10 5.
|
En person, der handler som fuldmægtig, kan have fuldmagt fra mere end en aktionær uden begrænsninger med hensyn til det antal aktionærer, vedkommende repræsenterer. Hvis en fuldmægtig har fuldmagter fra flere aktionærer, skal den lovgivning, der finder anvendelse give vedkommende mulighed for på en given aktionærs vegne at stemme anderledes end på en anden aktionærs vegne.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|