Artikel 23d Kontrol på stedet

ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til denne forordning foretage alle nødvendige kontroller på stedet af forretningslokaler tilhørende de juridiske personer, der er omhandlet i artikel 23b, stk. 1. ESMA kan, i det omfang det er nødvendigt for at udføre kontrollerne korrekt og effektivt, foretage uvarslede kontroller på stedet.

Embedsmænd fra ESMA, og andre personer bemyndiget af ESMA til at foretage kontrol på stedet, kan betræde forretningslokaler og fast ejendom, som tilhører de juridiske personer, der er genstand for en afgørelse om undersøgelse vedtaget af ESMA, og har alle de beføjelser, der er beskrevet i artikel 23c, stk. 1. De har også beføjelse til at forsegle alle forretningslokaler samt bøger eller forretningspapirer i det for kontrollen nødvendige tidsrum og omfang.

Embedsmænd fra ESMA, og andre personer bemyndiget af ESMA til at foretage kontrol på stedet, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig tilladelse, som angiver kontrollens genstand og formål samt de tvangsbøder, der er foreskrevet i artikel 36b, og som finder anvendelse, hvis de berørte personer ikke underkaster sig undersøgelsen. ESMA underretter i god tid den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen skal gennemføres.

De personer, der er omhandlet i artikel 23b, stk. 1, skal underkaste sig den kontrol på stedet, som ESMA har påbudt ved afgørelse. Afgørelsen angiver kontrollens genstand og formål, angiver tidspunktet for dens påbegyndelse, oplyser om de tvangsbøder, der er foreskrevet i artikel 36b, de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, samt retten til at få prøvet afgørelsen ved Den Europæiske Unions Domstol. ESMA træffer disse afgørelser efter høring af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen skal gennemføres.

Embedsmænd fra og de personer, der er bemyndiget eller udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen skal gennemføres, skal efter anmodning fra ESMA aktivt bistå embedsmændene fra og andre personer, der er bemyndiget af ESMA. De har i den forbindelse de beføjelser, der er fastsat i stk. 2. Embedsmænd fra den pågældende medlemsstats kompetente myndighed kan også på anmodning deltage i kontroller på stedet.

ESMA kan også kræve, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne udfører særlige undersøgelsesopgaver og kontroller på stedet, som foreskrevet i denne artikel og i artikel 23c, stk. 1, på ESMA's vegne. De kompetente myndigheder har i den forbindelse de samme beføjelser som ESMA, jf. nærværende artikel og artikel 23c, stk. 1.

Fastslår embedsmænd fra og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af ESMA, at en person modsætter sig en undersøgelse, der er påbudt i henhold til denne artikel, yder den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat dem den bistand, der er nødvendig for, at de kan gennemføre deres kontrol på stedet, og anmoder eventuelt om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand.

Kræver den i stk. 1 omhandlede kontrol på stedet eller den i stk. 7 omhandlede bistand i overensstemmelse med national lovgivning en dommerkendelse, skal der anmodes derom. Der kan også anmodes om en sådan kendelse som en sikkerhedsforanstaltning.

Anmodes der om en dommerkendelse som omhandlet i stk. 8, kontrollerer den nationale domstol ægtheden af ESMA's afgørelse og sikrer, at de påtænkte tvangsindgreb hverken er vilkårlige eller urimelige i forhold til undersøgelsens formål. Når den nationale domstol kontrollerer tvangsindgrebenes proportionalitet, kan den anmode ESMA om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til ESMA's mistanke om, at en overtrædelse af denne forordning har fundet sted samt alvoren af den mistænkte overtrædelse og inddragelsen af den person, der er genstand for tvangsindgrebene. Den nationale domstol skal dog ikke prøve, om kontrollen er nødvendig som sådan, eller kræve at få forelagt oplysninger i ESMA's sagsakter. Lovligheden af ESMA's afgørelse kan kun indklages for Den Europæiske Unions Domstol efter den i forordning (EU) nr. 1095/2010 fastlagte procedure.