+Artikel 39b Oplysningsforpligtelser
---+Artikel 39b 1.
---+Artikel 39b 2.
---+Artikel 39b 3.
|
Artikel 39b Oplysningsforpligtelser
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 39b 1.
|
Senest den 31. december 2015 forlægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om:
a)
de skridt, der er taget for at fjerne henvisninger til kreditvurderinger, der giver anledning til eller har potentiale at give anledning til udelukkende eller mekanisk afhængighed heraf, og
b)
alternative redskaber, som kunne give investorer mulighed for selv at foretage en vurdering af udstederes og finansielle instrumenters kreditrisiko
med henblik på at fjerne alle henvisninger til kreditvurderinger i EU-retten i reguleringsøjemed senest den 1. januar 2020, forudsat at der findes frem til og gennemføres passende alternativer. ESMA yder Kommissionen teknisk rådgivning inden for rammerne af dette stykke.
|
|
Artikel 39b 2.
|
Kommissionen forelægger senest den 31. december 2014 under hensyntagen til situationen på markedet Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om hensigtsmæssigheden af udviklingen af en europæisk vurdering af kreditværdigheden af statsgæld. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2016 under hensyntagen til resultaterne af den i første afsnit omhandlede rapport og situationen på markedet Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om hensigtsmæssigheden og gennemførligheden af oprettelsen af et europæisk kreditvurderingsbureau, der har til formål at vurdere kreditværdigheden af medlemsstaternes statsgæld og/eller en europæisk kreditvurderingsfond for alle andre kreditvurderinger.
|
|
Artikel 39b 3.
|
Kommissionen forelægger senest den 31. december 2013 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om muligheden for at oprette et netværk af mindre kreditvurderingsbureauer for at styrke konkurrencen på markedet. Denne rapport skal vurdere den finansielle og ikke-finansielle støtte til oprettelsen af et sådant netværk og tage højde for de interessekonflikter, som en sådan offentlig finansiering kan give anledning til. På baggrund af denne rapports resultater og efter ESMA's tekniske rådgivning kan Kommissionen revurdere og foreslå ændring af artikel 8d.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|