|
+BILAG III |
BILAG III
BILAG III Liste over de i artikel 24, stk. 1, og artikel 36a, stk. 1, omhandlede overtrædelser I. Overtrædelser i forbindelse med interessekonflikter samt organisatoriske krav eller driftskrav
1.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 4, stk. 3, ved at validere en kreditvurdering udstedt i et tredjeland, uden at opfylde betingelserne i nævnte stykke, medmindre kreditvurderingsbureauet ikke har kendskab til eller kontrol over årsagen til denne overtrædelse.
2.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 4, stk. 4, andet afsnit, ved at udnytte valideringen af en kreditvurdering udstedt i et tredjeland med henblik på at omgå kravene i denne forordning.
3.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit A, punkt 1, ved at undlade at oprette et administrations- eller tilsynsorgan.
4.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit A, punkt 2, første afsnit, ved at undlade at sikre, at dets forretningsinteresser ikke begrænser kreditvurderingsaktiviteternes uafhængighed eller nøjagtighed.
5.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit A, punkt 2, andet afsnit, ved at udpege en øverste ledelse, som ikke har et godt omdømme, ikke har tilstrækkelige kvalifikationer og tilstrækkelig erfaring, og som ikke kan sikre en sund og forsvarlig forvaltning af kreditvurderingsbureauet.
6.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit A, punkt 2, tredje afsnit, ved at undlade at udpege det krævede antal uafhængige medlemmer af sit administrations- eller tilsynsorgan.
7.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit A, punkt 2, fjerde afsnit, ved at knytte aflønningen af de uafhængige medlemmer af sit administrations- eller tilsynsorgan til kreditvurderingsbureauets driftsresultater eller aflønne dem på en måde, som ikke sikrer uafhængigheden af deres vurdering eller ved at fastsatte en embedsperiode for de uafhængige medlemmer af sit administrations- eller tilsynsorgan på mere end fem år eller således, at den kan fornyes, eller ved at afskedige et uafhængigt medlem af administrations- eller tilsynsorganets i andre tilfælde end forseelse eller utilstrækkelig faglig indsats.
8.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit A, punkt 2, femte afsnit, ved at udpege medlemmer af sit administrations- eller tilsynsorgan, som ikke har en tilstrækkelig ekspertise inden for finansielle tjenester eller, hvor kreditvurderingsbureauet foretager kreditvurdering af ►M5 securitiseringsinstrumenter ◄ , ved ikke at udpege mindst et uafhængigt medlem og et andet medlem af dette organ, der har et indgående kendskab til og stor erfaring på ledelsesniveau om markederne for ►M5 securitiseringsinstrumenter ◄ .
9.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit A, punkt 2, sjette afsnit, ved at undlade at sikre, at de uafhængige medlemmer af dets administrations- eller tilsynsorgan udfører deres overvågningsopgaver i forbindelse med ethvert af de i sjette afsnit til nævnte punkt omhandlede anliggender.
10.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit A, punkt 2, syvende afsnit, ved at undlade at sikre, at de uafhængige medlemmer af administrations- eller tilsynsorganet regelmæssigt forelægger organet udtalelser om de i sjette afsnit til nævnte punkt omhandlede anliggender og stiller disse udtalelser til rådighed for ESMA på anmodning.
11.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit A, punkt 3, ved at undlade at fastsætte fyldestgørende politikker eller procedurer for at sikre, at det opfylder sine forpligtelser i henhold til denne forordning.
12.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit A, punkt 4, ved at undlade at have passende administrative og regnskabsmæssige procedurer, interne kontrolmekanismer, effektive procedurer til risikovurdering og effektive kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger med henblik på styring af sine IKT-systemer i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2554, eller ved at undlade at gennemføre eller opretholde beslutningsprocedurer eller organisatoriske strukturer som påkrævet i henhold til nævnte punkt.
13.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit A, punkt 5, ved at undlade at oprette og til enhver tid have en permanent og effektiv compliancefunktionsafdeling (»compliancefunktion«), der fungerer uafhængigt.
14.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit A, punkt 6, første afsnit ved at undlade at sikre, at de betingelser, som gør det muligt for compliancefunktionen at varetage sine ansvarsområder korrekt og uafhængigt, som fastsat i første afsnit i nævnte punkt, er opfyldt.
15.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit A, punkt 7, ved at undlade at træffe passende og effektive organisatoriske og administrative foranstaltninger til at forebygge, identificere, eliminere eller håndtere og offentliggøre de i bilag I, afsnit B, punkt 1, omhandlede interessekonflikter eller ved at undlade at sørge for, at der føres registre over alle alvorlige trusler mod kreditvurderingsaktiviteternes uafhængighed, herunder mod de i bilag I, afsnit C, omhandlede regler vedrørende kreditvurderingsanalytikere, samt de beskyttelsesforanstaltninger, der træffes for at imødegå disse trusler.
16.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit A, punkt 8, ved at undlade at anvende passende systemer, ressourcer og procedurer til at sikre kontinuitet og regelmæssighed i gennemførelsen af sine kreditvurderingsaktiviteter.
17.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit A, punkt 9, ved at undlade at etablere en kontrolfunktion, som:
a)
er ansvarlig for regelmæssig kontrol af sine metoder, modeller og de vigtigste udgangshypoteser, samt af alle væsentlige ændringer heraf eller af hensigtsmæssigheden af disse metoder, modeller og de vigtigste udgangshypoteser, såfremt de anvendes eller påtænkes anvendt til vurdering af nye finansielle instrumenter
b)
er uafhængig af de forretningsområder, der er ansvarlige for kreditvurderingsaktiviteter, og
c)
rapporterer til medlemmerne af administrations- eller tilsynsorganet.
18.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit A, punkt 10, ved at undlade at overvåge og evaluere hensigtsmæssigheden og effektiviteten af sine systemer, interne kontrolmekanismer og ordninger, der etableres i overensstemmelse med denne forordning, samt ved at undlade at træffe passende foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle mangler.
19.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit B, punkt 1, ved at undlade at identificere, eliminere eller håndtere og klart og tydeligt offentliggøre enhver eksisterende eller potentiel interessekonflikt, der kan påvirke de analyser og vurderinger, som dets kreditvurderingsanalytikere, ansatte eller enhver anden fysisk person, hvis tjenester stilles til rådighed for eller er under kontrol af kreditvurderingsbureauet, og som er direkte involveret i kreditvurderingsaktiviteter, eller personer, der godkender kreditvurderinger og vurderingsforventninger, foretager.
20.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit B, punkt 3, første afsnit, ved at udstede en kreditvurdering eller en vurderingsforventning under nogen af de omstændigheder, der er fastsat i første afsnit af nævnte punkt, eller, i forbindelse med en eksisterende kreditvurdering eller en vurderingsforventning, ved at undlade omgående at oplyse, at kreditvurderingen eller vurderingsforventningen eventuelt kan være usikker på grund af nævnte omstændigheder.
20a.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit B, punkt 3a, ved ikke at offentliggøre, at en eksisterende kreditvurdering eller en vurderingsforventning er potentielt berørt af en af omstændighederne i litra a) og b) i nævnte punkt.
21.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit B, punkt 3, andet afsnit, ved at undlade straks at vurdere, om der er grundlag for en fornyet vurdering eller tilbagetrækning af den eksisterende kreditvurdering eller vurderingsforventning.
22.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2 sammenholdt med bilag I, afsnit B, punkt 4, første afsnit, ved at vurdere enheder, som kreditvurderingsbureauet selv eller en person, der direkte eller indirekte besidder 5 % eller derover af enten kapitalen eller stemmerettighederne i det pågældende kreditvurderingsbureau, eller som på anden måde er i stand til at øve betydelig indflydelse på kreditvurderingsbureauets forretningsaktiviteter, yde konsulent- eller rådgivningsbistand til den vurderede enhed eller en tilknyttet tredjepart vedrørende disses selskabsstruktur eller juridiske struktur, aktiver, passiver eller aktiviteter.
22a.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6a, stk. 1, når en af dets aktionærer eller selskabsdeltagere, der besidder mindst 5 % af kapitalen eller stemmerettighederne i det pågældende kreditvurderingsbureau eller i et selskab, som kan udøve kontrol eller bestemmende indflydelse over det pågældende kreditvurderingsbureau, overtræder et af forbuddene i litra a)-e) i samme stykke, med undtagelse af forbuddet i litra a) for kapitalrettigheder i diversificerede kollektive investeringsordninger, herunder forvaltede midler, såsom pensionskasser eller livsforsikring, forudsat at kapitalrettighederne i sådanne ordninger ikke giver aktionæren eller selskabsdeltageren i et kreditvurderingsbureau mulighed for at udøve betydelig indflydelse på forretningsaktiviteterne i disse ordninger.
23.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit B, punkt 4, tredje afsnit, første sætningsled, ved at undlade at sikre, at udførelsen af accessoriske tjenester ikke medfører en interessekonflikt i forhold til dets kreditvurderingsaktiviteter.
24.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit B, punkt 5, ved at undlade at sikre, at kreditvurderingsanalytikere eller personer, der godkender kreditvurderinger, fremsætter forslag eller giver anbefalinger om udformningen af ►M5 securitiseringsinstrumenter ◄ , om hvilke kreditvurderingsbureauet forventes at udstede en kreditvurdering.
25.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit B, punkt 6, ved at undlade at udforme sine rapporterings- og kommunikationskanaler således, at det sikres, at de i afsnit B, punkt 1, omhandlede personer er uafhængige i forhold til andre af kreditvurderingsbureauets aktiviteter, som udføres på kommercielt grundlag.
26.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit B, punkt 8, andet afsnit, ved at undlade at opbevare registrene i mindst tre år, når registreringen af bureauet tilbagetrækkes.
26a.
Kreditvurderingsbureauet, som har indgået en kontrakt om udstedelse af kreditvurderinger af gensecuritisationer overtræder artikel 6b, stk. 1, ved at udstede kreditvurderinger af nye gensecuritisationer med underliggende aktiver fra den samme initiativtager for en periode på mere end fire år.
26b.
Kreditvurderingsbureauet, som har indgået en aftale om udstedelse af kreditvurderinger af gensecuritisationer, overtræder artikel 6b, stk. 3, ved at indgå en ny kontrakt om udstedelse af kreditvurderinger af gensecuritisationer med underliggende aktiver fra den samme initiativtager for en periode af samme varighed som varigheden af den udløbne kontrakt, der er omhandlet i artikel 6b, stk. 1 og 2, dog ikke længere end fire år.
27.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 7, stk. 1, ved at undlade at sikre, at kreditvurderingsanalytikere, dets ansatte samt enhver anden fysisk person, hvis tjenester stilles til rådighed for eller er under dets kontrol, og som er direkte involveret i kreditvurderingsaktiviteter, besidder en passende viden og erfaring i forhold til de opgaver, de udfører.
28.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 7, stk. 2, ved at undlade at sikre, at de i artikel 7, stk. 1, nævnte personer ikke tager initiativ til eller deltager i forhandlinger vedrørende vederlag eller betalinger med en kreditvurderet enhed, en tilknyttet tredjepart eller enhver person, der er direkte eller indirekte forbundet med den kreditvurderede enhed ved et kontrolforhold.
29.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 7, stk. 3, sammenholdt med bilag I, afsnit C, punkt 3, litra a), ved at undlade at sikre, at personer, der er omhandlet i nævnte afsnits punkt 1, træffer alle passende foranstaltninger til at beskytte kreditvurderingsbureauets ejendom og dokumenter mod svig, tyveri eller misbrug under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af dets virksomhed og arten og omfanget af dets kreditvurderingsaktiviteter.
30.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 7, stk. 3, sammenholdt med bilag I, afsnit C, punkt 5, ved at en person, der er omhandlet i nævnte afsnits punkt 1, påføres negative følger, når den pågældende til den medarbejder, som er ansvarlig for compliancefunktionen, indberetter, at en anden person, som omhandlet i punkt 1 i nævnt afsnit, har begået en handling, som førstnævnte anser som ulovlig.
31.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 7, stk. 3, sammenholdt med bilag I, afsnit C, punkt 6, ved, når en kreditvurderingsanalytiker afslutter sit ansættelsesforhold og bliver ansat i en kreditvurderet enhed, i hvis kreditvurdering den pågældende har været involveret, eller i en finansiel virksomhed, hvormed den pågældende har haft kontakt som led i sit arbejde i kreditvurderingsbureauet, at undlade at foretage en gennemgang af kreditvurderingsanalytikerens arbejde i de sidste to år inden vedkommendes fratræden.
32.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 7, stk. 3, sammenholdt med bilag I, afsnit C, punkt 1, ved at undlade at sikre, at en person, der er omhandlet i nævnte punkt, ikke køber eller sælger eller deltager i en transaktion vedrørende et finansielt instrument som omhandlet i dette punkt.
33.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 7, stk. 3, sammenholdt med bilag I, afsnit C, punkt 2, ved at undlade at sikre, at en person, der er omhandlet i nævnte afsnits punkt 1, ikke deltager i eller på anden måde påvirker fastsættelsen af en kreditvurdering eller en vurderingsforventning, som fastsat i punkt 2 i nævnte afsnit.
34.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 7, stk. 3, sammenholdt med bilag I, afsnit C, punkt 3, litra b), c) og d), ved at undlade at sikre, at en person, der er omhandlet i nævnte afsnits punkt 1, ikke videregiver, anvender eller deler oplysninger, som nævnt i disse punkter.
35.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 7, stk. 3, sammenholdt med bilag I, afsnit C, punkt 4, ved at undlade at sikre, at en person, der er omhandlet i nævnte afsnits punkt 1, ikke anmoder om eller modtager penge, gaver eller fordele fra en person, der indgår i et forretningsforhold med kreditvurderingsbureauet.
36.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 7, stk. 3, sammenholdt med bilag I, afsnit C, punkt 7, ved at undlade at sikre, at en person, der er omhandlet i nævnte afsnits punkt 1, ikke påtager sig en ledende stilling i den kreditvurderede enhed eller en tilknyttet tredjepart inden for seks måneder efter udstedelsen af kreditvurderingen eller vurderingsforventningen.
37.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 7, stk. 4, sammenholdt med bilag I, afsnit C, punkt 8, først afsnit, litra a), ved at undlade at sikre, at den ledende kreditvurderingsanalytiker ikke er involveret i kreditvurderingsaktiviteter knyttet til den samme kreditvurderede enhed eller dens tilknyttede tredjeparter i mere end højst fire år.
38.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 7, stk. 4, sammenholdt med bilag I, afsnit C, punkt 8, litra b), første afsnit, ved at undlade at sikre, at en kreditvurderingsanalytiker ikke er involveret i kreditvurderingsaktiviteter knyttet til den samme kreditvurderede enhed eller en tilknyttet tredjepart i mere end fem år, når det udsteder uopfordrede kreditvurderinger eller kreditvurderinger af offentlige låntagere.
39.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 7, stk. 4, sammenholdt med bilag I, afsnit C, punkt 8, første afsnit, litra b), nr. ii), ved at undlade at sikre, at en kreditvurderingsanalytiker ikke er involveret i kreditvurderingsaktiviteter knyttet til den samme kreditvurderede enhed eller en tilknyttet tredjepart i mere end syv år, når det udsteder uopfordrede kreditvurderinger eller kreditvurderinger af offentlige låntagere.
40.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 7, stk. 4, sammenholdt med bilag I, afsnit C, punkt 8, andet afsnit, ved at undlade at sikre, at en person, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og b), i nævnte punkt ikke er involveret i kreditvurderingsaktiviteter knyttet til den i disse litraer omhandlede vurderede enhed eller en tilknyttet tredjepart, inden for to år efter udløbet af de i nævnte litraer fastsatte perioder.
41.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 7, stk. 5, ved at indføre løn- eller præstationsevaluering, som er afhængig af den indtægt, som kreditvurderingsbureauet får fra de kreditvurderede enheder eller tilknyttede tredjeparter.
42.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8, stk. 2, ved at undlade at vedtage, gennemføre og håndhæve passende foranstaltninger med henblik på at sikre, at de kreditvurderinger og vurderingsforventninger, som det udsteder, er baseret på en grundig analyse af alle de oplysninger, som det er i besiddelse af, og som er relevante for analysen på grundlag af de vurderingsmetoder, der finder anvendelse.
42a.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8, stk. 2, ved at anvende oplysninger, som ikke hører under anvendelsesområdet for artikel 8, stk. 2.
42b.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8, stk. 2a, ved at udstede ændringer i kreditvurdering, der ikke er i overensstemmelse med dets offentliggjorte vurderingsmetoder.
43.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8, stk. 3, ved at undlade at anvende vurderingsmetoder, der er stringente, systematiske og kontinuerlige, og som verificeres på baggrund af den historiske erfaring, herunder nærmere efterprøvning (»backtesting«).
44.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8, stk. 4, første afsnit, ved at nægte at udstede en kreditvurdering af en enhed eller et finansielt instrument under henvisning til, at en del af enheden eller det finansielle instrument tidligere er blevet vurderet af et andet kreditvurderingsbureau.
45.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8, stk. 4, andet afsnit, ved at undlade at registrere alle de tilfælde, hvor det i forbindelse med kreditvurderingsprocessen afviger fra eksisterende kreditvurderinger, der er udarbejdet af et andet kreditvurderingsbureau, for så vidt angår underliggende aktiver eller ►M5 securitiseringsinstrumenter ◄ , og ved at undlade at give en begrundelse for denne afvigelse.
46.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8, stk. 5, første afsnit, første punktum, ved ikke at overvåge sine kreditvurderinger, bortset fra kreditvurderinger af offentlige låntagere, eller ved ikke at revurdere sine kreditvurderinger, bortset fra kreditvurderinger af offentlige låntagere, eller vurderingsmetoder løbende eller mindst én gang om året.
46a.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8, stk. 5, andet afsnit, sammenholdt med artikel 8, stk. 5, første afsnit, første punktum, ved ikke at overvåge sine kreditvurderinger af offentlige låntagere eller ved ikke at revurdere sine kreditvurderinger af offentlige låntagere løbende eller mindst hver sjette måned.
47.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8, stk. 5, andet punktum, ved at undlade at etablere interne procedurer til at overvåge de konsekvenser, som makroøkonomiske ændringer eller ændringer af de finansielle markedsbetingelser har for dets kreditvurderinger.
48.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8, stk. 6, litra b), ved at undlade at revurdere de påvirkede kreditvurderinger i overensstemmelse med nævnte litra ved ændring af metoder, modeller eller de vigtigste udgangshypoteser eller ved ikke samtidig at holde de pågældende vurderinger under observation.
49.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8, stk. 6, litra c), ved at undlade at revurdere en kreditvurdering, der er udarbejdet på grundlag af de metoder, modeller eller vigtigste udgangshypoteser, som er ændret, hvis den samlede kombinerede virkning af ændringerne indvirker på denne kreditvurdering.
49a.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8, stk. 6, litra c), sammenholdt med artikel 8, stk. 7, litra c), ved ikke at udarbejde en fornyet kreditvurdering, når fejl i vurderingsmetoderne eller anvendelsen af disse har haft indflydelse på den pågældende kreditvurdering.
50.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 9 ved at outsource væsentlige driftsmæssige funktioner på en sådan måde, at kvaliteten af kreditvurderingsbureauets interne kontrol eller ESMA's mulighed for at føre tilsyn med kreditvurderingsbureauets overholdelse af denne forordning forringes væsentligt.
51.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 10, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit D, del I, punkt 4, andet afsnit, ved at udstede en kreditvurdering eller afstå fra trække en eksisterende kreditvurdering tilbage i et tilfælde, hvor manglen på pålidelige oplysninger eller den komplekse struktur af en ny type finansielt instrument eller kvaliteten af de tilgængelige oplysninger ikke er tilfredsstillende eller rejser alvorlig tvivl med hensyn til, hvorvidt et kreditvurderingsbureau kan udstede en pålidelig kreditvurdering.
52.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 10, stk. 6, ved at benytte ESMA's eller en kompetent myndigheds navn på en sådan måde, at det giver det udseende af eller lader formode, at ESMA eller en kompetent myndighed har valideret eller godkendt kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger eller kreditvurderingsaktiviteter.
53.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 13 ved at opkræve gebyr for de oplysninger, der leveres i henhold til artikel 8-12.
54.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 14, stk. 1, ved at undlade at ansøge om registrering med henblik på artikel 2, stk. 1, når det er en juridisk person, der er etableret inden for Unionen.
55.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8a, stk. 3, ved ikke årligt på sit websted at offentliggøre eller forelægge ESMA, i overensstemmelse med bilag I, afsnit D, del III, punkt 3, en kalender ved udgangen af december, som for de følgende 12 måneder fastsætter maksimalt tre datoer, der falder på en fredag, for offentliggørelse af uopfordrede kreditvurderinger af offentlige låntagere og relaterede vurderingsforventninger, og som fastsætter datoer, der falder på en fredag, for offentliggørelse af bestilte kreditvurderinger af offentlige låntagere og relaterede vurderingsforventninger.
56.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8a, stk. 4, ved at afvige fra den offentliggjorte kalender, når dette ikke er nødvendigt, for at opfylde sine forpligtelser i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, artikel 10, stk. 1, eller artikel 11, stk. 1, eller ved at undlade at give en detaljeret redegørelse for årsagerne til afvigelsen fra den offentliggjorte kalender.
57.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 10, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit D, del III, punkt 3, ved at offentliggøre en kreditvurdering af en offentlig låntager eller en tilhørende vurderingsforventning, når de regulerede markeder er åbne eller mindre end en time inden, de åbner.
58.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 10, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit D, del II, punkt 4, når det lader politiske henstillinger, forskrifter eller retningslinjer til vurderede enheder, herunder stater eller regionale eller lokale myndigheder, indgå som en del af en kreditvurdering af en offentlig låntager eller en tilhørende vurderingsforventning.
59.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8a, stk. 2, ved at basere sine offentlige meddelelser vedrørende ændringer af andre kreditvurderinger af offentlige låntagere end kreditvurderinger, vurderingsforventninger eller ledsagende pressemeddelelser, jf. bilag I, afsnit D, del I, punkt 5, på oplysninger, som den kreditvurderede enhed har adgang til, hvis disse er blevet frigivet uden samtykke fra den kreditvurderede enhed, medmindre oplysningerne kan fås fra generelt tilgængelige kilder, eller hvis der ikke er nogen legitime årsager til, at den kreditvurderede enhed ikke bør give sit samtykke til frigivelse af oplysningerne.
60.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8a ved at undlade at udstede individuelle offentligt tilgængelige landerapporter, når det meddeler revision af en vis gruppe lande.
61.
Kreditvurderingsbureauet overtræder bilag I, afsnit D, del III, punkt 1, ved at udstede en kreditvurdering af en offentlig låntager eller tilhørende vurderingsforventning uden samtidig at fremlægge en detaljeret undersøgelsesrapport, hvori det forklarer alle de hypoteser, parametre, tærskler og usikkerheder og eventuelle andre oplysninger, som er taget i betragtning ved udarbejdelsen af den pågældende kreditvurdering af en offentlig låntager eller vurderingsforventning, eller ved ikke at gøre rapporten offentligt tilgængelig, klar og let forståelig.
62.
Kreditvurderingsbureauet overtræder bilag I, afsnit D, del III, punkt 2, ved ikke at udstede en offentligt tilgængelig undersøgelsesrapport, der ledsager en ændring i forhold til den tidligere kreditvurdering af den offentlige låntager eller tilhørende vurderingsforventning, eller ved ikke i det mindste at lade de oplysninger, der henvises til i bilag I, afsnit D, del III, punkt 2, litra a)-d), indgå. II. Overtrædelser i forbindelse med hindringer for tilsynsaktiviteterne
1.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit B, punkt 7, ved at undlade at føre registre og revisionsspor af dets kreditvurderingsaktiviteter, som krævet i disse bestemmelser.
2.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit B, punkt 8, første afsnit, ved at undlade at opbevare de i punkt 7 i afsnit B omhandlede registre og revisionsspor i sine lokaler i mindst fem år eller ved at undlade at stille disse registre og revisionsspor til rådighed for ESMA på anmodning.
3.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit B, punkt 9, ved at undlade at opbevare registre over kreditvurderingsbureauets og den kreditvurderede enheds eller dens tilknyttede tredjeparters respektive rettigheder og pligter i henhold til en aftale om udførelse af kreditvurderingstjenester, så længe som forholdet mellem denne kreditvurderede enhed eller dens tilknyttede tredjeparter eksisterer.
3a.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 14, stk. 3, tredje afsnit, ved at undlade at give ESMA meddelelse om de påtænkte væsentlige ændringer til de eksisterende vurderingsmetoder, modeller eller de vigtigste udgangshypoteser eller om de foreslåede nye vurderingsmetoder, vurderingsmodeller eller vigtigste udgangshypoteser, når det offentliggør vurderingsmetoderne på sit websted i overensstemmelse med artikel 8, stk. 5a.
3b.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8, stk. 5a, første afsnit, når det undlader at offentliggøre de foreslåede nye vurderingsmetoder eller de foreslåede væsentlige ændringer af vurderingsmetoderne, der kan have indflydelse på en kreditvurdering, samt en redegørelse for årsagerne til og konsekvenserne af ændringerne.
3c.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8, stk. 7, litra a), ved ikke at give ESMA meddelelse om fejl, der er konstateret i dets vurderingsmetoder eller anvendelsen af disse, eller ved at undlade at forklare deres indvirkning på dets kreditvurderinger, herunder behovet for at revidere udstedte kreditvurderinger.
4.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 11, stk. 2, ved at undlade at stille de ønskede oplysninger til rådighed eller ved at undlade at afgive disse oplysninger i det ønskede format, jf. nævnte stykke.
4a.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 11a, stk. 1, ved at undlade at stille de ønskede oplysninger til rådighed eller ved at undlade at afgive disse oplysninger i det ønskede format, jf. nævnte stykke.
5.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 11, stk. 3, sammenholdt med bilag I, afsnit E, del I, punkt 2, ved at undlade at give ESMA en liste over sine accessoriske tjenester.
6.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 14, stk. 3, andet afsnit, ved at undlade at underrette ESMA om enhver væsentlig ændring af betingelserne for den første registrering i overensstemmelse med dette afsnit.
7.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 23b, stk. 1, ved at undlade at stille oplysninger til rådighed som svar på en afgørelse, der kræver oplysninger i henhold til artikel 23b, stk. 3, eller ved at stille forkerte eller misvisende oplysninger til rådighed som svar på en simpel anmodning om oplysninger eller en afgørelse.
8.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 23c, stk. 1, litra c), ved at undlade at afgive forklaring eller ved at afgive forkert eller misvisende forklaring om fakta eller dokumenter vedrørende genstanden for og formålet med en kontrol. III. Overtrædelser i forbindelse med bestemmelserne om oplysninger
1.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit B, punkt 2, ved at undlade at offentliggøre navnene på de kreditvurderede enheder eller tilknyttede tredjeparter, hvorfra det modtager mere end 5 % af sin årlige indtægt.
2.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit B, punkt 4, tredje afsnit, andet sætningsled, ved at undlade at oplyse i sin endelige kreditvurdering, hvilke accessoriske tjenester der er ydet til den kreditvurderede enhed eller enhver tilknyttet tredjepart.
3.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8, stk. 1, ved at undlade at offentliggøre de metoder, modeller og vigtigste udgangshypoteser, det anvender i sine kreditvurderingsaktiviteter, jf. bilag I, afsnit E, del I, punkt 5.
4.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8, stk. 6, litra a), ved at undlade straks at give meddelelse om omfanget af de kreditvurderinger, der forventes at blive påvirket ved ændring af metoder, modeller og de vigtigste udgangshypoteser og ved ikke at gøre dette ved hjælp af samme kommunikationsmidler, som blev anvendt ved distributionen af de pågældende kreditvurderinger.
4a.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8, stk. 6, litra aa), hvis det har til hensigt at anvende ny vurderingsmetoder, ved ikke straks at underrette ESMA eller ved at undlade straks at offentliggøre resultaterne af høringen og disse nye vurderingsmetoder på sit websted sammen med en detaljeret forklaring af disse, samt datoen for anvendelse heraf.
4b.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8, stk. 7, litra a), ved ikke at give de berørte vurderede enheder meddelelse om fejl, der er konstateret i dets vurderingsmetoder eller anvendelsen af disse, eller ved at undlade at forklare indvirkningen på dets kreditvurderinger, herunder behovet for at revidere udstedte kreditvurderinger.
4c.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 8, stk. 7, litra b), ved ikke at offentliggøre fejl, der er konstateret i dets vurderingsmetoder eller anvendelsen af disse, på sit websted, hvis sådanne fejl har en indvirkning på kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger.
5.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 10, stk. 1, ved at undlade at offentliggøre beslutninger om at indstille en kreditvurdering samt en fyldestgørende begrundelse for beslutningen rettidigt og på et ikke-selektivt grundlag.
6.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 10, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit D, del I, punkt 1 eller 2, punkt 4, første afsnit, eller punkt 5 eller 6, eller bilag I, afsnit D, del II eller III, ved at undlade at give de oplysninger, der kræves i henhold til disse bestemmelser, ved fremlæggelse af en kreditvurdering eller en vurderingsforventning.
7.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 10, stk. 2, sammenholdt med bilag I, afsnit D, del I, punkt 3, ved ikke at underrette den kreditvurderede enhed i dennes åbningstid og mindst en hel arbejdsdag inden offentliggørelsen af kreditvurderingen eller vurderingsforventningen.
8.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 10, stk. 3, ved at undlade at sikre, at de kreditvurderingskategorier, der anvendes for ►M5 securitiseringsinstrumenter ◄ , klart adskilles ved at benytte et supplerende symbol, som adskiller dem fra de kreditvurderingskategorier, der er forbundet med alle andre enheder, finansielle instrumenter eller finansielle forpligtelser.
9.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 10, stk. 4, ved at undlade at offentliggøre sine politikker og procedurer vedrørende uopfordrede kreditvurderinger.
10.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 10, stk. 5, ved at undlade at give de oplysninger, der kræves i henhold til det pågældende stykke ved udstedelse af en uopfordret kreditvurdering, eller ved at undlade at angive en uopfordret kreditvurdering som en sådan.
11.
Kreditvurderingsbureauet overtræder artikel 11, stk. 1, ved at undlade på fuldstændig vis at offentliggøre eller straks at ajourføre oplysninger om de i bilag I, afsnit E, del I, anførte forhold. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|