|
+Artikel 2 2. |
Artikel 2 2.Denne forordning finder ikke anvendelse på:
a)
en centralbank
b)
en offentlig myndighed, når denne bidrager med data til, leverer eller kontrollerer leveringen af benchmarks med et samfundspolitisk sigte, herunder foranstaltninger vedrørende beskæftigelse, økonomisk aktivitet og inflation
c)
en central modpart (CCP), når denne leverer referencepriser eller afviklingspriser med henblik på CCP-risikostyring og afvikling
d)
levering af enkelte referencepriser for de finansielle instrumenter anført i afsnit C i bilag I til direktiv 2014/65/EU
e)
pressen, andre medier eller journalister, når disse blot offentliggør eller omtaler et benchmark som led i deres journalistiske virksomhed uden at udøve nogen kontrol over leveringen af det pågældende benchmark
f)
en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver tilsagn om at yde kredit som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed, for så vidt som denne person offentliggør eller gør tilgængelig for offentligheden sine egne variable eller faste debitorrentesatser, som er fastlagt ved interne afgørelser og kun gælder for finansielle kontrakter indgået af den pågældende person eller af et selskab i samme koncern med vedkommendes kunder
g)
et råvarebenchmark baseret på bidrag fra stillere, som for hovedpartens vedkommende er ikketilsynsbelagte enheder, for hvilket den samlede gennemsnitlige notionelle værdi af de finansielle instrumenter, der anvender benchmarket som reference, udgør højst 200 mio. EUR over en periode på 12 måneder
h)
en indeksproducent for så vidt angår et indeks leveret af vedkommende, når indeksproducenten ikke er bekendt med og ikke med rimelighed kunne vide, at det pågældende indeks anvendes til de i artikel 3, stk. 1, nr. 3), anførte formål.
i)
et valutaspotbenchmark, som Kommissionen har udpeget i overensstemmelse med artikel 18a, stk. 1. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|