+Artikel 23 Obligatoriske bidrag til et kritisk benchmark
---+Artikel 23 1.
---+Artikel 23 2.
---+Artikel 23 3.
---+Artikel 23 4.
---+Artikel 23 5.
---+Artikel 23 6.
---+Artikel 23 7.
---+Artikel 23 8.
---+Artikel 23 9.
---+Artikel 23 10.
---+Artikel 23 11.
---+Artikel 23 12.
|
Artikel 23 Obligatoriske bidrag til et kritisk benchmark
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 23 1.
|
Denne artikel finder anvendelse på kritiske benchmarks, der bygger på bidrag fra stillere, som for hovedpartens vedkommende er tilsynsbelagte enheder.
|
|
Artikel 23 2.
|
Administratorer af et eller flere kritiske benchmarks skal hvert andet år forelægge deres kompetente myndigheder en vurdering af anvendeligheden af hvert enkelt kritisk benchmark, som de leverer, til måling af den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet.
|
|
Artikel 23 3.
|
En tilsynsbelagt stiller til et kritisk benchmark, som ønsker at ophøre med at levere inputdata, skal straks meddele dette skriftligt til administratoren. Administratoren underretter derpå uden unødigt ophold sin kompetente myndighed herom. Den kompetente myndighed for administratoren af det kritiske benchmark underretter uden unødigt ophold den kompetente myndighed for den pågældende tilsynsbelagte stiller og, hvor det er relevant, ESMA. Administratoren forelægger sin kompetente myndighed en vurdering af konsekvenserne af det kritiske benchmarks anvendelighed til at måle den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet så hurtigt som muligt, men ikke senere end 14 dage efter den tilsynsbelagte stillers meddelelse.
|
|
Artikel 23 4.
|
Efter modtagelsen af den i denne artikels stk. 2 og 3 omhandlede vurdering underretter den kompetente myndighed for administratoren, hvor det er relevant, straks ESMA eller kollegiet nedsat i henhold til artikel 46 og foretager på grundlag af denne vurdering sin egen vurdering af benchmarkets anvendelighed til at måle den underliggende markedsmæssige og økonomiske realitet, under hensyntagen til administratorens procedure for ophør af benchmarket i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1.
|
|
Artikel 23 5.
|
Fra den dato, hvor den kompetente myndighed for administratoren er blevet underrettet om en stillers hensigt om at ophøre med at levere inputdata, og indtil det tidspunkt, hvor den i stk. 4 omhandlede vurdering er afsluttet, har den beføjelse til at kræve, at de stillere, som har meddelt deres hensigt i overensstemmelse med stk. 3, fortsætter med at levere inputdata, under alle omstændigheder i en periode på højst fire uger, uden at de tilsynsbelagte enheder forpligtes til hverken at handle eller forpligte sig til at handle.
|
|
Artikel 23 6.
|
I tilfælde af at den kompetente myndighed efter den i stk. 5 fastsatte periode og på grundlag af sin egen vurdering, som omhandlet i stk. 4, er af den opfattelse, at et kritisk benchmarks repræsentative karakter er truet, har den beføjelse til at:
a)
kræve, at tilsynsbelagte enheder i henhold til nærværende artikels stk. 7, herunder enheder, som ikke allerede er stillere til det relevante kritiske benchmark, indgiver inputdata til administratoren i overensstemmelse med administratorens metodologi, adfærdskodeksen omhandlet i artikel 15 og andre regler. Et sådant krav skal gælde i en passende periode, dog højst 12 måneder fra datoen, hvor den oprindelige beslutning om at kræve obligatoriske bidrag blev truffet i henhold til stk. 5, eller for de enheder, som ikke allerede er stillere, fra datoen, hvor beslutningen om at kræve obligatoriske bidrag træffes i henhold til dette litra
b)
forlænge perioden med obligatoriske bidrag med en passende periode på op til 12 måneder i forlængelse af en gennemgang efter stk. 9 af enhver af de i medfør af nærværende stykkes litra a) vedtagne foranstaltninger
c)
bestemme den form, hvori inputdata skal leveres, og tidsfristen for leveringen af inputdata, uden at de tilsynsbelagte enheder forpligtes til hverken at handle eller forpligte sig til at handle
d)
kræve, at administratoren ændrer metodologien, adfærdskodeksen omhandlet i artikel 15, metodologien eller andre regler for det kritiske benchmark.
Den maksimale varighed af obligatoriske bidrag, jf. første afsnits litra a) og b), må ikke overstige fem år.
|
|
Artikel 23 7.
|
Med henblik på stk. 6 kan de tilsynsbelagte enheder, som skal underlægges krav om bidrag af inputdata udvælges af den kompetente myndighed for administratoren i nært samarbejde med de kompetente myndigheder for de tilsynsbelagte enheder på grundlag af størrelsen af den tilsynsbelagte enheds faktiske og potentielle deltagelse på det marked, som benchmarket skal måle.
|
|
Artikel 23 8.
|
Den kompetente myndighed for en tilsynsbelagt stiller, som er underlagt krav om bidrag til et benchmark via foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 6, litra a), b) eller c), samarbejder med den kompetente myndighed for administratoren om at håndhæve disse foranstaltninger.
|
|
Artikel 23 9.
|
Ved udgangen af den periode, der er omhandlet i stk. 6, første afsnit, litra a), skal den kompetente myndighed for administratoren gennemgå de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til stk. 6. Den ophæver foranstaltningen, hvis den vurderer, at:
a)
stillerne sandsynligvis fortsætter med at levere inputdata i mindst ét år, hvis foranstaltningen blev ophævet, hvilket som minimum bekræftes af:
i)
et skriftligt tilsagn fra stillerne til administratoren og den kompetente myndighed om at fortsætte med at levere inputdata til det kritiske benchmark i mindst ét år, hvis foranstaltningen blev ophævet
ii)
en skriftlig rapport fra administratoren til den kompetente myndighed, der dokumenterer administratorens vurdering af, at det kritiske benchmarks fortsatte levedygtighed kan sikres, når det obligatoriske bidrag er ophævet
b)
levering af benchmarket kan fortsætte, når de stillere, der er pålagt at levere inputdata, er ophørt med at bidrage
c)
der findes et acceptabelt erstatningsbenchmark, og at brugere af det kritiske benchmark kan skifte til dette erstatningsbenchmark med minimale omkostninger til følge, hvilket som minimum bekræftes af en skriftlig rapport fra administratoren med nærmere detaljer om overgangsordningen hen imod et erstatningsbenchmark og brugernes evne til at skifte til dette benchmark samt de omkostninger, der er forbundet hermed, eller
d)
der ikke kan udpeges nogen egnede alternative bidragydere, og at et ophør af bidrag fra de relevante tilsynsbelagte enheder ville svække benchmarket i en sådan grad, at dette kræver benchmarkets ophør.
|
|
Artikel 23 10.
|
I tilfælde af at et kritisk benchmark ikke længere skal leveres, skal hver tilsynsbelagt stiller til dette benchmark fortsætte med at bidrage med inputdata i en periode, som fastlægges af den kompetente myndighed, men som ikke må overskride den i stk. 6, andet afsnit, fastsatte periode på maksimalt fem år.
|
|
Artikel 23 11.
|
Administratoren underretter den relevante kompetente myndighed, i tilfælde af at en stiller ikke opfylder kravene fastsat i stk. 6, straks det er muligt i rimelig grad.
|
|
Artikel 23 12.
|
I tilfælde af at et benchmark er anerkendt som kritisk i overensstemmelse med proceduren i artikel 20, stk. 2, 3, 4 og 5, kan administratorens kompetente myndighed kun kræve inputdata i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5 og stk. 6, litra a), b) og c), fra tilsynsbelagte stillere, der er etableret i dens medlemsstat.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|