►M6
Finder ESMA i forbindelse med udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, at der er betydelig grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, som udgør en eller flere af de i artikel 42, stk. 1, litra a), opførte overtrædelser eller manglende samarbejde eller indvilligelse i en undersøgelse eller et kontrolbesøg eller en anmodning omfattet af kapitel 4, afdeling 1, udpeger ESMA en uafhængig efterforskningsmedarbejder internt i ESMA til at undersøge sagen.
◄ Den udpegede medarbejder må ikke være eller have været direkte eller indirekte involveret i tilsynet med de benchmarks, som overtrædelsen vedrører, og vedkommende skal varetage sine funktioner uafhængigt af ESMA’s tilsynsråd.