+Artikel 54 Gennemgang
---+Artikel 54 1.
---+Artikel 54 2.
---+Artikel 54 3.
---+Artikel 54 4.
---+Artikel 54 5.
---+Artikel 54 6.
---+Artikel 54 7.
---+Artikel 54 8.

Artikel 54 Gennemgang

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 54 1.

Senest den 1. januar 2020 gennemgår Kommissionen denne forordning og forelægger en rapport herom for Europa-Parlamentet og Rådet, særlig om:

a) 

funktionen og effektiviteten af ordningen med kritisk benchmark, obligatorisk administration og obligatorisk bidrag i henhold til artikel 20, 21 og 23 og definitionen af et kritisk benchmark i artikel 3, stk. 1, nr. 25)

b) 

effektiviteten af ordningen med tilladelse, registrering og tilsyn for administratorer i henhold til afsnit VI og kollegierne i henhold til artikel 46 og egnetheden af tilsyn med visse benchmarks foretaget af et EU-organ

c) 

funktionen og effektiviteten af artikel 19, stk. 2, særligt dens anvendelsesområde.

Artikel 54 2.
Kommissionen analyserer udviklingen inden for de internationale principper for benchmarks samt inden for de retlige rammer og tilsynspraksis i tredjelande vedrørende levering af benchmarks og aflægger hvert femte år efter den 1. januar 2018 rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport vurderer, om der er behov for at ændre denne forordning, og ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.
Artikel 54 3.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at forlænge den i artikel 51, stk. 2, omhandlede periode på 42 måneder med 24 måneder, hvis den rapport, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra b), godtgør, at den midlertidige ordning om registrering i henhold til artikel 51, stk. 2, ikke er til skade for en fælles europæisk tilsynskultur og en konsekvent tilsynspraksis og -tilgang blandt kompetente myndigheder.
Artikel 54 4.
Senest den 31. december 2022 gennemgår Kommissionen minimumsstandarderne for EU-benchmarks for klimaovergangen og for Paristilpassede EU-benchmarks for at sikre, at udvælgelsen af de underliggende aktiver er i overensstemmelse med miljømæssigt bæredygtige investeringer som defineret i en EU-dækkende ramme.
Artikel 54 5.
Inden den 31. december 2022 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen af denne forordning og gennemførligheden af et »ESG-benchmark«, der tager hensyn til den løbende udvikling af bæredygtighedsindikatorer og de metoder, der anvendes til at måle dem. Rapporten ledsages om fornødent af et lovgivningsmæssigt forslag.
Artikel 54 6.
Senest den 15. juni 2023 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om denne forordnings anvendelsesområde, navnlig med hensyn til tilsynsbelagte enheders fortsatte anvendelse af benchmarks fra tredjelande, og om potentielle mangler ved den nuværende ramme. I rapporten skal det navnlig vurderes, om der er behov for at ændre denne forordning for at begrænse dens anvendelsesområde til levering af visse typer af benchmarks eller til levering af benchmarks, der er udbredt i Unionen, og rapporten ledsages, hvis det er relevant, af et lovgivningsforslag.
Artikel 54 7.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 49 senest den 15. juni 2023 med henblik på at forlænge den overgangsperiode, der er omhandlet i artikel 51, stk. 5, indtil senest den 31. december 2025, hvis den i nærværende artikels stk. 6 omhandlede rapport viser, at tilsynsbelagte enheders fortsatte anvendelse i Unionen af visse benchmarks fra tredjelande ellers ville blive væsentligt forringet eller ville udgøre en trussel mod den finansielle stabilitet.
Artikel 54 8.
Senest den 30. juni 2029 forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af, hvorvidt denne forordnings anvendelsesområde med hensyn til benchmarks med ESG-relaterede påstande, navnlig administratorers ESG-oplysninger om disse benchmarks, er hensigtsmæssig. I denne vurdering tager Kommissionen hensyn til tilgængeligheden i Unionen af benchmarks med ESG-relaterede påstande og deres udbredelse, idet der om muligt tages hensyn til omkostningerne ved disse benchmarks og den løbende udvikling af ESG-indikatorer og de metoder, der anvendes til at måle dem. Rapporten skal også indeholde en vurdering af, om indholdet af de oplysninger, der skal gives i medfør af denne forordning, er i overensstemmelse med bæredygtighedsrelaterede oplysninger i henhold til forordning (EU) 2019/2088 og med relevante ESMA-retningslinjer. Rapporten ledsages om fornødent af et lovgivningsmæssigt forslag.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav