+Artikel 13 Forsikringsmæssige hensættelser
---+Artikel 13 1.
---+Artikel 13 2.
---+Artikel 13 3.
---+Artikel 13 4.
---+Artikel 13 5.

Artikel 13 Forsikringsmæssige hensættelser

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 13 1.
Hjemlandet drager omsorg for, at IORP'er, der administrerer arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, til enhver tid og for alle deres pensionsordninger har opgjort størrelsen af de passiver, der svarer til de finansielle forpligtelser, som deres bestand af løbende pensionsaftaler medfører.
Artikel 13 2.
Hjemlandet drager omsorg for, at IORP'er, der administrerer arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, hvor IORP'erne yder dækning af biometriske risici eller garanti for et bestemt investeringsafkast eller et bestemt ydelsesniveau, foretager tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dækning af alle sådanne pensionsordninger.
Artikel 13 3.
Disse forsikringsmæssige hensættelser beregnes hvert år. Hjemlandet kan dog tillade, at de kun beregnes hvert tredje år, når IORP'en over for medlemmerne eller den kompetente myndighed attesterer eller dokumenterer, at der er foretaget tilpasninger i de mellemliggende år. Denne attestation eller dokumentation skal vise den justerede udvikling i de forsikringsmæssige hensættelser og ændringerne i de dækkede risici.
Artikel 13 4.

Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser foretages og attesteres af en aktuar eller af en anden ekspert på det område, herunder en revisor, hvor dette er tilladt efter national ret, efter aktuarmæssige metoder, der er anerkendt af den kompetente myndighed i hjemlandet, i overensstemmelse med følgende principper:

a) 

Mindstebeløbet for de forsikringsmæssige hensættelser beregnes under anvendelse af en tilstrækkelig forsigtig aktuarmæssig vurdering, idet der tages hensyn til alle de forpligtelser vedrørende ydelser og bidrag, der følger af IORP'ens pensionsordninger. Det skal være tilstrækkeligt til at sikre den fortsatte udbetaling af pensioner og ydelser til nuværende pensionsmodtagere og til at dække de forpligtelser, der følger af medlemmernes optjente pensionsrettigheder. De økonomiske og aktuarmæssige antagelser, der indgår i værdiansættelsen af forpligtelserne, skal også vælges med forsigtighed, om muligt med en passende margen for negative afvigelser.

b) 

Den maksimale rentesats skal vælges med forsigtighed og fastsættes i overensstemmelse med hjemlandets eventuelle regler herfor. Disse forsigtige rentesatser fastsættes under hensyn til:

i) 

afkastet af de tilsvarende aktiver, som IORP'en ligger inde med, og det projekterede fremtidige investeringsafkast

ii) 

markedsafkastet af obligationer af høj kvalitet, statsobligationer, obligationer udstedt af den europæiske stabilitetsmekanisme, obligationer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) eller obligationer udstedt af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, eller

iii) 

en kombination af nr. i) og ii).

c) 

De biometriske tabeller, der benyttes ved beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser, skal være baseret på forsigtighedsprincippet, under hensyn til medlemsgruppens og pensionsordningernes vigtigste kendetegn, navnlig de forventede ændringer i de relevante risici.

d) 

Metoden og grundlaget for beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal som hovedregel være konstant fra det ene regnskabsår til det andet. Den kan dog ændres, når dette er begrundet i ændringer i de retlige, demografiske eller økonomiske forhold, der ligger til grund for de antagelser, beregningerne bygger på.

Artikel 13 5.
Hjemlandet kan fastsætte yderligere og mere detaljerede krav til beregningen af forsikringsmæssige hensættelser med det formål at sikre, at medlemmernes og pensionsmodtagernes interesser tilgodeses i tilstrækkeligt omfang.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav