|
+Artikel 13 4. |
Artikel 13 4.Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser foretages og attesteres af en aktuar eller af en anden ekspert på det område, herunder en revisor, hvor dette er tilladt efter national ret, efter aktuarmæssige metoder, der er anerkendt af den kompetente myndighed i hjemlandet, i overensstemmelse med følgende principper:
a)
Mindstebeløbet for de forsikringsmæssige hensættelser beregnes under anvendelse af en tilstrækkelig forsigtig aktuarmæssig vurdering, idet der tages hensyn til alle de forpligtelser vedrørende ydelser og bidrag, der følger af IORP'ens pensionsordninger. Det skal være tilstrækkeligt til at sikre den fortsatte udbetaling af pensioner og ydelser til nuværende pensionsmodtagere og til at dække de forpligtelser, der følger af medlemmernes optjente pensionsrettigheder. De økonomiske og aktuarmæssige antagelser, der indgår i værdiansættelsen af forpligtelserne, skal også vælges med forsigtighed, om muligt med en passende margen for negative afvigelser.
b)
Den maksimale rentesats skal vælges med forsigtighed og fastsættes i overensstemmelse med hjemlandets eventuelle regler herfor. Disse forsigtige rentesatser fastsættes under hensyn til:
i)
afkastet af de tilsvarende aktiver, som IORP'en ligger inde med, og det projekterede fremtidige investeringsafkast
ii)
markedsafkastet af obligationer af høj kvalitet, statsobligationer, obligationer udstedt af den europæiske stabilitetsmekanisme, obligationer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) eller obligationer udstedt af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, eller
iii)
en kombination af nr. i) og ii).
c)
De biometriske tabeller, der benyttes ved beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser, skal være baseret på forsigtighedsprincippet, under hensyn til medlemsgruppens og pensionsordningernes vigtigste kendetegn, navnlig de forventede ændringer i de relevante risici.
d)
Metoden og grundlaget for beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal som hovedregel være konstant fra det ene regnskabsår til det andet. Den kan dog ændres, når dette er begrundet i ændringer i de retlige, demografiske eller økonomiske forhold, der ligger til grund for de antagelser, beregningerne bygger på. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|