20. De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal være tilgængelige gennem de nationale registre og gennem systemet for sammenkobling af centrale registre over reelt ejerskab, i fem år efter at selskabet eller en anden juridisk enhed er opløst eller det juridiske arrangement er ophørt med at eksistere.
Medlemsstaterne kan, uden at det berører de nationale strafferetlige bevisregler, der gælder for verserende strafferetlige efterforskninger og retssager, i konkrete sager tillade, at de pågældende oplysninger opbevares, eller kræve, at sådanne oplysninger opbevares, i en yderligere periode på højst fem år, såfremt medlemsstaterne har fastslået, at en sådan opbevaring er nødvendig og forholdsmæssig med henblik på forebyggelse, opdagelse, efterforskning eller retsforfølgning af formodet hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Ved udløbet af den opbevaringsperiode, der er omhandlet i første afsnit, sikrer medlemsstaterne, at personoplysninger slettes fra de centrale registre.