4. Medlemsstaterne sikrer, at de centrale registre fører fortegnelser over de personer, der har adgang til oplysningerne i henhold til denne artikel, og er i stand til at videregive dem til de reelle ejere, når de indgiver en anmodning i henhold til artikel 15, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2016/679.
Medlemsstaterne sikrer dog, at oplysningerne fra de centrale registre ikke fører til identifikation af den person, der konsulterer registret, når registrene konsulteres af:
|
a)
|
personer, der handler med henblik på journalistik, rapportering eller andre udtryksformer i medierne, som har tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme
|
|
b)
|
civilsamfundsorganisationer, som har tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme.
|
Medlemsstaterne sikrer desuden, at enheder, der er ansvarlige for de centrale registre, undlader at videregive identiteten af tredjelandes modparter til Unionens kompetente myndigheder for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 44, litra a) og c), i forordning (EU) 2024/1624, så længe dette er nødvendigt for at beskytte den pågældende myndigheds analyser eller undersøgelser.
For så vidt angår de personer, der er omhandlet i dette stykkes andet afsnit, litra a) og b), sikrer medlemsstaterne, at de reelle ejere, når de indgiver en anmodning i henhold til artikel 15, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2016/679, får oplysninger om funktion eller beskæftigelse for de personer, der har konsulteret deres oplysninger om reelt ejerskab.
Med henblik på tredje afsnit angiver myndighederne, når de anmoder om adgang til oplysninger om reelt ejerskab i henhold til denne artikel, den periode, for hvilken de anmoder de centrale registre om at undlade videregivelse, som ikke må overstige fem år, og årsagerne til denne begrænsning, herunder hvordan fremlæggelsen af oplysningerne vil bringe formålet med deres analyser og undersøgelser i fare. Hvis registrene ikke videregiver identiteten af den enhed, der har konsulteret oplysningerne om reelt ejerskab, sikrer medlemsstaterne, at en eventuel forlængelse af denne periode kun indrømmes på grundlag af en begrundet anmodning fra myndigheden i tredjelandet i en periode på højst ét år, hvorefter den pågældende myndighed skal indgive en ny begrundet anmodning om forlængelse.