8. Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om indehavere af bankkonti eller betalingskonti, herunder virtuelle IBAN-numre, værdipapirkonti, kryptoaktivkonti og deponeringsbokse stilles til rådighed via deres nationale centrale automatiske mekanismer og via bankkontoregistrets sammenkoblingssystem, i en periode på fem år efter lukningen af kontoen.
Uden at det berører de nationale strafferetlige bevisregler, der gælder for verserende strafferetlige efterforskninger og retssager, kan medlemsstaterne i konkrete sager tillade, at de pågældende oplysninger opbevares, eller kræve, at sådanne oplysninger opbevares, i en yderligere periode på højst fem år, såfremt medlemsstaterne har fastslået, at en sådan opbevaring er nødvendig og forholdsmæssig med henblik på forebyggelse, opdagelse, efterforskning eller retsforfølgning af formodet hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.