9. FIU'er og, med henblik på fælles analyser i henhold til dette direktivs artikel 32 og artikel 40 i forordning (EU) 2024/1620, AMLA gives øjeblikkelig og ufiltreret adgang til oplysninger om betalingskonti og bankkonti, der identificeres ved IBAN, herunder virtuelle IBAN-numre, værdipapirkonti, kryptoaktivkonti og deponeringsbokse i andre medlemsstater, som er tilgængelige via bankkontoregistrets sammenkoblingssystem. Tilsynsmyndighederne gives rettidig adgang til de oplysninger, der er tilgængelige via bankkontoregistrets sammenkoblingssystem. Medlemsstaterne samarbejder indbyrdes og med Kommissionen om at gennemføre dette stykke.
Medlemsstaterne sikrer, at personalet i de nationale FIU'er og tilsynsmyndigheder, der har adgang til bankkontoregistrets sammenkoblingssystem, fastholder høje faglige standarder for fortrolighed og databeskyttelse udviser en høj grad af integritet og har passende kvalifikationer.
Kravene i andet afsnit gælder også for AMLA i forbindelse med fælles analyser og når den fungerer som tilsynsorgan.