+Artikel 39 Fremlæggelse af oplysninger for forpligtede enheder
---+Artikel 39 1
---+Artikel 39 2
---+Artikel 39 3
---+Artikel 39 4

Artikel 39 Fremlæggelse af oplysninger for forpligtede enheder

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 39 1

1.   Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganerne stiller oplysninger om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme til rådighed for forpligtede enheder under deres tilsyn.

Artikel 39 2

2.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, omfatter bl.a. følgende:

a)

den risikovurdering på EU-plan, som Kommissionen har foretaget i henhold til artikel 7, og relevante henstillinger fra Kommissionen på grundlag af nævnte artikel

b)

nationale eller sektorspecifikke risikovurderinger udøvet i henhold til artikel 8

c)

relevante retningslinjer, henstillinger og udtalelser udstedt af AMLA i overensstemmelse med artikel 54 og 55 i forordning (EU) 2024/1620

d)

oplysninger om tredjelande, der er identificeret i henhold til kapitel III, afdeling 2, i forordning (EU) 2024/1624

e)

retningslinjer og rapporter, der er udarbejdet af AMLA, andre tilsynsorganer og, hvor det er relevant, den offentlige myndighed, der fører tilsyn med selvregulerende organer, FIU'en eller en anden kompetent myndighed eller internationale organisationer og standardsættere, vedrørende metoder til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som måtte gælde for en sektor, og angivelser, der kan lette identifikationen af transaktioner eller aktiviteter, der risikerer at være forbundet med hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i den pågældende sektor, samt retningslinjer om forpligtede enheders forpligtelser i forbindelse med målrettede finansielle sanktioner.

Artikel 39 3

3.   Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganer i det omfang, det er hensigtsmæssigt, udfører outreachaktiviteter for at informere de forpligtede enheder, som de fører tilsyn med, om deres forpligtelser.

Artikel 39 4

4.   Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsorganerne omgående stiller oplysninger om personer eller enheder, der er udpeget i forbindelse med målrettede finansielle sanktioner og FN's finansielle sanktioner, til rådighed for forpligtede enheder under deres tilsyn.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav