1. Medlemsstaterne sikrer, at de ikkefinansielle tilsynsorganer med ansvar for moderselskabet i en koncern af forpligtede enheder i den ikkefinansielle sektor eller en forpligtet enheds hovedsæde i den ikkefinansielle sektor er i stand til at oprette særlige tilsynskollegier for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i enhver af følgende situationer:
|
a)
|
hvor en forpligtet enhed i den ikkefinansielle sektor eller en koncern heraf har oprettet etableringssteder i mindst to forskellige medlemsstater ud over den medlemsstat, hvor dens hovedsæde er beliggende
|
|
b)
|
hvor en enhed i et tredjeland, der ikke er et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut, og som er omfattet af krav til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, har oprettet etableringssteder i mindst tre medlemsstater.
|
Dette stykke finder også anvendelse på strukturer, der har fælles ejerskab, fælles ledelse eller fælles compliancekontrol, herunder netværker eller partnerskaber, der er omfattet af krav på koncernplan i henhold til artikel 16 i forordning (EU) 2024/1624.
Kollegiets permanente medlemmer er det ikkefinansielle tilsynsorgan med ansvar for moderselskabet eller hovedsædet og de ikkefinansielle tilsynsorganer med ansvar for etableringssteder i værtslande eller tilsyn med denne forpligtede enhed i andre medlemsstater i de tilfælde, der er omfattet af artikel 37, stk. 1, andet afsnit.