|
+Artikel 12 Ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 |
Artikel 12 Ændring af forordning (EF) nr. 401/2009Artikel 12 Ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 I forordning (EF) nr. 401/2009 foretages følgende ændringer:
1)
Følgende artikel indsættes: »Artikel 10a
1.
Der oprettes herved et europæisk videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer (»det rådgivende organ«).
2.
Det rådgivende organ består af 15 højtstående videnskabelige eksperter, der dækker en bred vifte af relevante fagområder. Medlemmerne af det rådgivende organ opfylder kriterierne fastsat i stk. 3. Højst to medlemmer af det rådgivende organ må være statsborgere i samme medlemsstat. Medlemmerne af det rådgivende organs uafhængighed skal være uomtvistelig.
3.
Bestyrelsen udpeger medlemmerne af det rådgivende organ for en periode på fire år, der kan forlænges én gang, efter en åben, retfærdig og gennemsigtig udvælgelsesprocedure. Ved udvælgelsen af medlemmerne af det rådgivende organ tilstræber bestyrelsen at sikre en varieret faglig og sektorspecifik ekspertise samt en ligelig kønsfordeling og geografisk balance. Udvælgelsen baseres på følgende kriterier:
a)
videnskabelig topkvalitet
b)
erfaring med at foretage videnskabelige vurderinger og yde videnskabelig rådgivning inden for ekspertiseområderne
c)
bred ekspertise inden for klima- og miljøvidenskab eller andre videnskabelige områder, der er relevante for opfyldelsen af Unionens klimamål
d)
erhvervserfaring inden for et tværfagligt miljø i international sammenhæng.
4.
Medlemmerne af det rådgivende organ udpeges personligt og afgiver deres holdninger fuldstændigt uafhængigt af medlemsstaterne og EU-institutionerne. Det rådgivende organ vælger blandt sine medlemmer sin formand for en periode på fire år, og det vedtager selv sin forretningsorden.
5.
Det rådgivende organ supplerer agenturets arbejde, samtidig med at det handler uafhængigt i udførelsen af sine opgaver. Det rådgivende organ fastsætter sit årlige arbejdsprogram uafhængigt, og det rådfører sig i den forbindelse med bestyrelsen. Formanden for det rådgivende organ underretter bestyrelsen og den administrerende direktør om dette program og dets gennemførelse.«
2)
I artikel 11 tilføjes følgende stykke:
»5.
Agenturets budget omfatter også udgifterne i forbindelse med det rådgivende organ.«
1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|