2. De nationale centralbanker kan indhente alle oplysninger i forbindelse med identificering af modparter som defineret i bilag III fra den direkte indberetning foretaget af rapporteringsenhederne eller fra aftalememoranda eller tilsvarende ordninger med nationale statistiske institutter, kompetente nationale myndigheder og andre nationale myndigheder. De nationale centralbanker definerer de unikke identifikatorer, der kræves til behørig identificering af modparter ud fra anvendelsesområdet for de i bilag III anførte oplysninger.