5. De nationale centralbanker har ret til at nægte andre nationale centralbanker adgang til de granulære data om kreditter, som de har indsamlet med henblik på brug i en feedback-mekanisme. De nationale centralbanker har ret til at kræve gensidighed, for så vidt angår tilvejebringelse af granulære data om kreditter, fra enhver national centralbank som anmoder om data fra en anden national centralbank med henblik på brug i en feedback-mekanisme. Rapporteringsenhedens relevante nationale centralbank kan altid anvende oplysninger om en institutionel enhed i en rapporteringsenhed, som er etableret i en rapporterende medlemsstat, i feedback-mekanismer, uanset hvor den institutionelle enhed er resident.