Artikel 18
ECB kan pålægge sanktioner over for rapporteringsenheder, som ikke overholder de i denne forordning fastsatte indberetningsforpligtelser, i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i s forordning (EF) nr. 2533/98. Rapporteringsenhederne kan ikke pålægges sanktioner i det omfang, de godtgør, at de er forhindrede i at indberette de krævede oplysninger i henhold til national ret i et land, hvor filialen, som de skal indberette oplysninger om, er resident. ECB's beføjelse til at pålægge sanktioner for manglende opfyldelse af denne forordnings indberetningsforpligtelser er uafhængig af en national centralbanks ret til at pålægge sanktioner i henhold til den nationale ret for manglende opfyldelse af statistiske eller andre indberetningsforpligtelser, som gælder for rapporteringsenheder i henhold til de pågældende nationale retlige rammer i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3.