+Artikel 5b Modtagerparter i forbindelse med europæiske digitale identitetstegnebøger
---+Artikel 5b 1.
---+Artikel 5b 2.
---+Artikel 5b 3.
---+Artikel 5b 4.
---+Artikel 5b 5.
---+Artikel 5b 6.
---+Artikel 5b 7.
---+Artikel 5b 8.
---+Artikel 5b 9.
---+Artikel 5b 10.
---+Artikel 5b 11.

Artikel 5b Modtagerparter i forbindelse med europæiske digitale identitetstegnebøger

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 5b 1.
Hvis en modtagerpart har til hensigt at benytte europæiske digitale identitetstegnebøger til levering af offentlige eller private tjenester ved hjælp af digital interaktion, registrerer modtagerparten sig i den medlemsstat, hvor den er hjemmehørende.
Artikel 5b 2.

Registreringsprocessen skal være omkostningseffektiv og stå i et rimeligt forhold til risikoen. Modtagerparten skal som minimum meddele:

a) 

de oplysninger, der er nødvendige for autentifikation til europæiske digitale identitetstegnebøger, hvilket som minimum omfatter:

i) 

den medlemsstat, hvor modtagerparten er hjemmehørende, og

ii) 

modtagerpartens navn og, hvis det er relevant, registreringsnummer, som det fremgår af et officielt register, sammen med dette officielle registers identifikationsdata

b) 

modtagerpartens kontaktoplysninger

c) 

den tilsigtede anvendelse af europæiske digitale identitetstegnebøger, herunder en angivelse af de data, som modtagerparten skal anmode brugere om.

Artikel 5b 3.
Modtagerparter må ikke anmode brugere om at levere andre data end dem, der er angivet i beskrivelsen givet i medfør af stk. 2, litra c).
Artikel 5b 4.
Stk. 1 og 2 berører ikke EU-retten eller national ret, der finder anvendelse på leveringen af specifikke tjenester.
Artikel 5b 5.
Medlemsstaterne gør de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, offentligt tilgængelige online i en elektronisk underskrevet eller forseglet form, der egner sig til automatiseret behandling.
Artikel 5b 6.
Modtagerparter, der er registreret i overensstemmelse med denne artikel, underretter straks medlemsstaterne om ændringer af de oplysninger, der er meddelt ved registreringen i medfør af stk. 2.
Artikel 5b 7.
Medlemsstaterne indfører en fælles mekanisme til identifikation og autentifikation af modtagerparter som omhandlet i artikel 5a, stk. 5, litra c).
Artikel 5b 8.
Hvis modtagerparter har til hensigt at benytte europæiske digitale identitetstegnebøger, skal de identificere sig over for brugeren.
Artikel 5b 9.
Modtagerparterne er ansvarlige for at gennemføre proceduren for autentifikation og validering af personidentifikationsdata og elektronisk attestering af attributter, som der er anmodet om fra europæiske digitale identitetstegnebøger. Modtagerparterne må ikke nægte anvendelsen af pseudonymer, hvis identifikation af brugeren ikke er påkrævet i henhold til EU-retten eller national ret.
Artikel 5b 10.
Formidlere, der handler på vegne af modtagerparter, betragtes som modtagerparter og må ikke lagre data om transaktionens indhold.
Artikel 5b 11.
Senest den 21. november 2024 fastsætter Kommissionen tekniske specifikationer og procedurer for de i denne artikels stk. 2, 5 og 6-9 omhandlede krav ved hjælp af gennemførelsesretsakter om gennemførelsen af europæiske digitale identitetstegnebøger som omhandlet i artikel 5a, stk. 23. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav