+Artikel 18 Grænseoverskridende udbud af crowdfundingtjenester
---+Artikel 18 1
---+Artikel 18 2
---+Artikel 18 3
---+Artikel 18 4

Artikel 18 Grænseoverskridende udbud af crowdfundingtjenester

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 18 1

1.   Hvis en crowdfundingtjenesteudbyder, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 12, har til hensigt at udbyde crowdfundingtjenester i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvis kompetente myndighed har meddelt tilladelse i henhold til artikel 12, forelægger den den kompetente myndighed, der af den medlemsstat, hvor tilladelsen blev meddelt, er udpeget som fælles kontaktpunkt i medfør af artikel 29, stk. 2, følgende oplysninger:

a)

en liste over de medlemsstater, hvor crowdfundingtjenesteudbyderen har til hensigt at udbyde crowdfundingtjenester

b)

identiteten på de fysiske og juridiske personer, som er ansvarlige for at udbyde crowdfundingtjenester i de pågældende medlemsstater

c)

startdatoen for crowdfundingtjenesteudbyderens påtænkte udbud af crowdfundingtjenester

d)

en liste over eventuelle andre aktiviteter udbudt af crowdfundingtjenesteudbyderen, som ikke er omfattet af denne forordning.

Artikel 18 2

2.   Det fælles kontaktpunkt i den medlemsstat, hvor der er meddelt tilladelse, videregiver senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af de i denne artikels stk. 1 omhandlede oplysninger de pågældende oplysninger til de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor crowdfundingtjenesteudbyderen har til hensigt at udbyde crowdfundingtjenester, jf. denne artikels stk. 1, samt til ESMA. ESMA indfører disse oplysninger i det register, som er omhandlet i artikel 14.

Artikel 18 3

3.   Det fælles kontaktpunkt i den medlemsstat, hvor tilladelse blev meddelt, underretter derefter straks crowdfundingtjenesteudbyderen om den i stk. 2 omhandlede videregivelse.

Artikel 18 4

4.   Crowdfundingtjenesteudbyderen kan begynde at udbyde crowdfundingtjenester i en anden medlemsstat end den, hvis kompetente myndighed har meddelt tilladelse, fra datoen for modtagelsen af den i stk. 3 omhandlede videregivelse eller senest 15 kalenderdage efter indgivelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav