+Artikel 30 2

Artikel 30 2

2.   For at kunne varetage deres opgaver i henhold til denne forordning skal de kompetente myndigheder have mindst følgende tilsynsbeføjelser i overensstemmelse med national ret:

a)

at stille et crowdfundingudbud i bero i højst ti på hinanden følgende arbejdsdage for hver gang der er rimelig mistanke om, at denne forordning er blevet overtrådt

b)

at forbyde markedsføringsmateriale eller stille det i bero eller kræve, at en crowdfundingtjenesteudbyder eller en tredjepart, der er udpeget til at varetage funktioner i forbindelse med udbud af crowdfundingtjenester, indstiller markedsføringsmateriale eller stiller det i bero i højst ti på hinanden følgende arbejdsdage for hver gang der er rimelig mistanke om, at denne forordning er blevet overtrådt

c)

at forbyde et crowdfundingudbud, hvis de finder, at denne forordning er blevet overtrådt, eller hvis der er rimelig mistanke om, at den vil blive overtrådt

d)

at stille udbuddet af crowdfundingtjenester i bero eller kræve, at en crowdfundingtjenesteudbyder stiller det i bero, i højst ti på hinanden følgende arbejdsdage for hver gang, der er rimelig mistanke om, at denne forordning er blevet overtrådt

e)

at forbyde udbud af crowdfundingtjenester, hvis de finder, at denne forordning er blevet overtrådt

f)

at offentliggøre, at en crowdfundingtjenesteudbyder eller en tredjepart, der er udpeget til at varetage funktioner i forbindelse med udbud af crowdfundingtjenester, ikke overholder sine forpligtelser

g)

at offentliggøre, eller kræve, at en crowdfundingtjenesteudbyder eller en tredjepart, der er udpeget til at varetage funktioner i forbindelse med udbud af crowdfundingtjenester, offentliggør, alle væsentlige oplysninger, som kan påvirke udbuddet af crowdfundingtjenesten, for at sikre investorbeskyttelse eller et velfungerende marked

h)

at stille udbuddet af crowdfundingtjenester i bero eller kræve, at en crowdfundingtjenesteudbyder eller en tredjepart, der er udpeget til at varetage funktioner i forbindelse med udbud af crowdfundingtjenester, stiller det i bero, hvis de kompetente myndigheder finder, at crowdfundingtjenesteudbyderens situation gør, at udbuddet af crowdfundingtjenesten ville være til skade for investorernes interesser

i)

at overdrage eksisterende kontrakter til en anden crowdfundingtjenesteudbyder i tilfælde, hvor en crowdfundingtjenesteudbyders tilladelse inddrages i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, første afsnit, litra c), med forbehold af samtykke fra kunderne og den modtagende crowdfundingtjenesteudbyder.

Enhver foranstaltning, der træffes under udøvelse af beføjelserne i henhold til dette stykke, skal være forholdsmæssig, behørigt begrundet og truffet i overensstemmelse med artikel 40.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav