2. Hvis den kompetente myndighed anser offentliggørelse af juridiske enheders identitet eller af fysiske personers identitet eller personoplysninger for at være uforholdsmæssig efter en vurdering fra sag til sag af proportionaliteten af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller hvis en sådan offentliggørelse ville bringe en igangværende undersøgelse i fare, gør de kompetente myndigheder et af følgende:
|
a)
|
udsætter offentliggørelsen af afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, indtil grunden til at undlade offentliggørelse er ophørt med at eksistere
|
|
b)
|
offentliggør afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning i anonymiseret form på en måde, der er i overensstemmelse med national ret, hvis en sådan offentliggørelse i anonymiseret form sikrer effektiv beskyttelse af de pågældende personoplysninger
|
|
c)
|
undlader at offentliggøre afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, hvis mulighederne i litra a) og b) anses for at være utilstrækkelige til at sikre proportionaliteten af offentliggørelsen af en sådan afgørelse vedrørende foranstaltninger, der vurderes at være af mindre betydning.
|
Ved en afgørelse om offentliggørelse i anonymiseret form af en sanktion eller foranstaltning som omhandlet i første afsnit, litra b), kan offentliggørelsen af de relevante oplysninger udsættes i en rimelig periode, hvis det forudses, at grundene til offentliggørelse i anonymiseret form vil ophøre med at eksistere i løbet af nævnte periode.