+Artikel 23 Oplysningskrav
---+Artikel 23 1.
---+Artikel 23 2.
---+Artikel 23 3.
---+Artikel 23 4.
---+Artikel 23 5.
---+Artikel 23 6.
---+Artikel 23 7.

Artikel 23 Oplysningskrav

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 23 1.

Enhver form for oplysninger i henhold til artikel 18, 19, 20 og 29 skal gives til kunderne:

a) 

på papir

b) 

på en tydelig og nøjagtig måde, der er forståelig for kunden

c) 

på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor risikoen befinder sig, eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen indgås, eller ethvert andet sprog, som aftales mellem parterne, og

d) 

gratis.

Artikel 23 2.

Uanset nærværende artikels stk. 1, litra a), kan de i artikel 18, 19, 20 og 29 omhandlede oplysninger gives til kunden på et af følgende medier:

a) 

et andet varigt medium end papir, forudsat at betingelserne i nærværende artikels stk. 4 er opfyldt, eller

b) 

et websted, forudsat at betingelserne i nærværende artikels stk. 5 er opfyldt.

Artikel 23 3.
Hvis de i artikel 18, 19, 20 og 29 omhandlede oplysninger gives ved brug af et andet varigt medium end papir eller ved hjælp af et websted, gives kunden dog efter anmodning en papirudgave gratis.
Artikel 23 4.

De i artikel 18, 19, 20 og 29 omhandlede oplysninger kan gives ved brug af et andet varigt medium end papir, forudsat af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

brugen af det varige medium er passende i forbindelse med de forretninger, der gennemføres mellem forsikringsdistributøren og kunden, og

b) 

kunden har fået valget mellem oplysninger på papir og på et varigt medium og har valgt sidstnævnte medium.

Artikel 23 5.

De i artikel 18, 19, 20 og 29 omhandlede oplysninger kan gives ved hjælp af et websted, forudsat at oplysningerne sendes til kunden personligt, eller forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a) 

formidling af de nævnte oplysninger ved hjælp at et websted er passende i forbindelse med de forretninger, der gennemføres mellem forsikringsdistributøren og kunden

b) 

kunden er indforstået med formidling af de nævnte oplysninger ved hjælp af et websted

c) 

kunden er underrettet elektronisk om webstedets adresse og om, hvor på webstedet der er adgang til de nævnte oplysninger

d) 

det sikres, at der er adgang til de nævnte oplysninger på webstedet, så længe kunden med rimelighed kan forventes at have behov herfor.

Artikel 23 6.
I forbindelse med stk. 4 og 5 anses levering af oplysninger ved brug af et andet varigt medium end papir eller ved hjælp af et websted for passende i forbindelse med de forretninger, der gennemføres mellem forsikringsdistributøren og kunden, forudsat at der er belæg for, at kunden regelmæssigt har adgang til internettet. Opgiver kunden en e-mailadresse med henblik på disse forretninger, anses det for at være et sådant belæg.
Artikel 23 7.
I tilfælde af telefonsalg skal oplysninger, som forsikringsformidleren giver til kunden forud for indgåelsen af aftalen, herunder dokumentet med oplysninger om forsikringsproduktet, være givet i overensstemmelse med EU-reglerne for fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Endvidere skal forsikringsformidleren give de forudgående oplysninger til kunden i overensstemmelse med stk. 1 eller 2 umiddelbart efter indgåelsen af forsikringsaftalen, selv hvis kunden har besluttet at modtage oplysningerne på et andet varigt medium end papir i overensstemmelse med stk. 4.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav