+Artikel 23 Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
---+Artikel 23 1.
---+Artikel 23 2.
---+Artikel 23 3.
---+Artikel 23 4.
---+Artikel 23 5.
---+Artikel 23 6.
---+Artikel 23 7.

Artikel 23 Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 23 1.

Uden at det berører medlemsstaternes ret til at fastsætte strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne regler om passende administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der finder anvendelse som minimum i følgende situationer:

a) 

et kreditinstitut har opnået tilladelse til et program for dækkede obligationer ved brug af urigtige erklæringer eller på anden ulovlig vis

b) 

et kreditinstitut opfylder ikke længere de betingelser, hvorunder tilladelsen til et program for dækkede obligationer blev givet

c) 

et kreditinstitut udsteder dækkede obligationer uden at opnå tilladelse i overensstemmelse med bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 19

d) 

et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer, opfylder ikke kravene i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 4

e) 

et kreditinstitut udsteder dækkede obligationer, som ikke opfylder kravene i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 5

f) 

et kreditinstitut udsteder dækkede obligationer, som ikke er sikret i overensstemmelse med bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 6

g) 

et kreditinstitut udsteder dækkede obligationer, som er sikret ved aktiver, der befinder sig uden for Unionen, i strid med kravene i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 7

h) 

et kreditinstitut sikrer dækkede obligationer i en koncernintern puljestruktur med dækkede obligationer i strid med kravene i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 8

i) 

et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer, opfylder ikke betingelserne for fælles finansiering i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 9

j) 

et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer, opfylder ikke kravene til cover poolens sammensætning i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 10

k) 

et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer, opfylder ikke kravene vedrørende derivatkontrakter i cover poolen i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 11

l) 

et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer, opfylder ikke kravene om adskillelse af dækkende aktiver i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 12

m) 

et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer, indberetter ikke oplysninger eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger i strid med bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 14

n) 

et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer, undlader gentagne gange eller konsekvent at opretholde en likviditetsbuffer for cover poolen i strid med bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 16

o) 

et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer med en løbetid, der kan forlænges, opfylder ikke betingelserne for strukturer med en løbetid, som kan forlænges, i bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 17

p) 

et kreditinstitut, der udsteder dækkede obligationer, indberetter ikke oplysninger eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger om dets forpligtelser i strid med bestemmelserne i national ret til gennemførelse af artikel 21, stk. 2.

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at indføre administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger for overtrædelser, der er underlagt strafferetlige sanktioner i deres nationale ret. I sådanne tilfælde meddeler medlemsstaterne Kommissionen de relevante strafferetlige bestemmelser.

Artikel 23 2.

De sanktioner og foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning, og skal som minimum omfatte følgende:

a) 

inddragelse af tilladelsen til et program for dækkede obligationer

b) 

en offentlig meddelelse, hvori identiteten på den fysiske eller juridiske person og overtrædelsens art nævnes i overensstemmelse med artikel 24

c) 

et påbud om, at den fysiske eller juridiske person bringer den udviste adfærd til ophør og afholder sig fra at gentage en sådan adfærd

d) 

administrative økonomiske sanktioner.

Artikel 23 3.
Medlemsstaterne sikrer desuden, at de sanktioner og foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, gennemføres effektivt.
Artikel 23 4.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, ved fastsættelsen af arten af administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger og af størrelsen af de pågældende administrative økonomiske sanktioner tager højde for følgende omstændigheder, hvis det er relevant:

a) 

overtrædelsens grovhed og varighed

b) 

graden af ansvar hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen

c) 

den finansielle styrke hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, herunder med henvisning til den juridiske persons samlede omsætning eller den fysiske persons årsindkomst

d) 

størrelsen på den fortjeneste, den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har opnået som følge af overtrædelsen eller det tab, den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har undgået, såfremt disse fortjenester eller tab kan beregnes

e) 

de tab for tredjemænd, som kan tilskrives overtrædelsen, såfremt disse tab kan beregnes

f) 

viljen hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, til at samarbejde med de kompetente myndigheder udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2

g) 

eventuelle overtrædelser, som den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, tidligere har begået

h) 

enhver faktisk eller eventuel systemisk følge af overtrædelsen.

Artikel 23 5.
Såfremt de i stk. 1 omhandlede bestemmelser finder anvendelse på juridiske personer, sikrer medlemsstaterne desuden, at de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, anvender de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger som fastsat i nærværende artikels stk. 2 på medlemmer af ledelsesorganet samt andre personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.
Artikel 23 6.
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, giver den berørte fysiske eller juridiske person mulighed for at blive hørt, inden de træffer afgørelse om at pålægge administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger som fastsat i nærværende artikels stk. 2. Undtagelser fra retten til at blive hørt kan gælde for vedtagelsen af disse andre administrative foranstaltninger, hvis en hurtig indsats er nødvendig for at forhindre betydelige tab for tredjemand eller betydelig skade på det finansielle system. I sådanne tilfælde skal den pågældende person have mulighed for at blive hørt så hurtigt som muligt efter vedtagelsen af en sådan administrativ foranstaltning, og om nødvendigt skal den pågældende foranstaltning revideres.
Artikel 23 7.
Medlemsstaterne sikrer, at enhver afgørelse om at pålægge administrative sanktioner eller administrative foranstaltninger som fastsat i stk. 2 er behørigt begrundet og kan påklages.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav