+Artikel 15 1.

Artikel 15 1.

Udstedere af europæiske grønne obligationer offentliggør på deres websteder og stiller i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2017/1129 indtil mindst 12 måneder efter disse obligationers forfaldstidspunkt følgende gratis til rådighed, herunder også eventuelle ændringer og berigtigelser:

a) 

inden obligationen udstedes, det udfyldte faktablad om europæiske grønne obligationer, jf. artikel 10 i denne forordning

b) 

inden obligationen udstedes, kontroltjekket før obligationsudstedelsen af det udfyldte faktablad om europæiske grønne obligationer, jf. artikel 10 i denne forordning

c) 

inden obligationen udstedes, et link til det websted, hvor prospektet kan konsulteres i tilfælde, hvor et prospekt offentliggøres i henhold til forordning (EU) 2017/1129

d) 

uden unødig forsinkelse, efter at de er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i denne forordning, de årlige allokeringsrapporter om europæiske grønne obligationer

e) 

uden unødig forsinkelse så snart de foreligger, kontroltjekket efter obligationsudstedelsen af allokeringsrapporterne om europæiske grønne obligationer, jf. artikel 11 i denne forordning

f) 

uden unødig forsinkelse, efter at den er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 12 i denne forordning, miljøredegørelsen om europæiske grønne obligationer

g) 

hvor det er relevant, CapEx-planen

h) 

hvor det er relevant, den miljøredegørelse der er omhandlet i artikel 12, stk. 3, i denne forordning.

Uanset første afsnit, litra d), gælder, at hvis der foretages et kontroltjek efter obligationsudstedelsen af en allokeringsrapport om europæiske grønne obligationer, skal denne allokeringsrapport offentliggøres uden unødig forsinkelse, så snart kontroltjekket efter obligationsudstedelsen foreligger.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav