+Artikel 46 Samarbejde mellem kompetente myndigheder
---+Artikel 46 1.
---+Artikel 46 2.
---+Artikel 46 3.
---+Artikel 46 4.
---+Artikel 46 5.
---+Artikel 46 6.
---+Artikel 46 7.
|
Artikel 46 Samarbejde mellem kompetente myndigheder
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 46 1.
|
De kompetente myndigheder samarbejder med hinanden med henblik på anvendelsen af denne forordning. De udveksler oplysninger uden unødigt ophold og samarbejder om undersøgelse, tilsyn og håndhævelse. Medlemsstater, der i henhold til artikel 49, stk. 5, har valgt at fastlægge strafferetlige sanktioner for overtrædelse af denne forordning, sikrer, at der er truffet passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt med de judicielle myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om strafferetlige efterforskninger af eller indledte retssager om påståede overtrædelser af denne forordning og forsyne andre kompetente myndigheder med tilsvarende oplysninger, således at de opfylder deres forpligtelse til at samarbejde med hinanden med henblik på anvendelsen af denne forordning.
|
|
Artikel 46 2.
|
En kompetent myndighed kan kun nægte at reagere på en anmodning om oplysninger eller en anmodning om at samarbejde om en undersøgelse under følgende særlige omstændigheder:
a)
når efterkommelse af anmodningen kan forventes at få negativ indvirkning på medlemsstatens egen undersøgelse, håndhævelsesaktiviteter eller en strafferetlig efterforskning
b)
der allerede er indledt retssager vedrørende samme handlinger og over for de samme personer ved den kompetente myndigheds relevante myndigheder i medlemsstaten
c)
når der i forhold til disse personer nævnt i litra b) allerede er afsagt en endelig dom for de samme handlinger i den kompetente myndigheds medlemsstat.
|
|
Artikel 46 3.
|
Kompetente myndigheder kan anmode om bistand fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat med henblik på kontrolbesøg eller undersøgelser på stedet. Når en kompetent myndighed modtager en anmodning fra en kompetent myndighed i en anden medlemsstat om at foretage et kontrolbesøg på stedet eller en undersøgelse, kan den tage et af følgende skridt:
a)
selv foretage kontrolbesøget på stedet eller undersøgelsen
b)
give den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, tilladelse til at deltage i et kontrolbesøg på stedet eller en undersøgelse
c)
give den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, tilladelse til selv at gennemføre kontrolbesøget på stedet eller undersøgelsen
d)
udpege revisorer eller sagkyndige til at gennemføre kontrolbesøget på stedet eller undersøgelsen
e)
dele specifikke opgaver i forbindelse med tilsynsaktiviteter med de andre kompetente myndigheder.
|
|
Artikel 46 4.
|
Hvis en kompetent myndighed som omhandlet i artikel 44, stk. 2, finder eller har grund til at tro, at en forpligtelse i henhold til afsnit II, kapitel 2, eller artikel 18 eller 19 ikke er blevet opfyldt, underretter den i tilfælde af en securitiseringsobligation den kompetente myndighed i medlemsstaten for den eller de enheder, der mistænkes for en sådan manglende overholdelse, om sine resultater på en tilstrækkelig detaljeret måde. Efter modtagelse af disse oplysninger træffer den kompetente myndighed i medlemsstaten for den enhed, der er mistænkt for manglende overholdelse, inden for 15 arbejdsdage alle nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe den konstaterede manglende overholdelse og underretter den anden involverede kompetente myndighed. Hvis en kompetent myndighed som omhandlet i artikel 44, stk. 2, er uenig med en anden kompetent myndighed for så vidt angår fremgangsmåde eller indhold i dennes tiltag eller mangel på tiltag, underretter den alle øvrige involverede kompetente myndigheder om dens uenighed uden unødig forsinkelse.
|
|
Artikel 46 5.
|
De kompetente myndigheder kan i situationer, hvor en anmodning om samarbejde, navnlig med hensyn til udveksling af oplysninger, er blevet afvist eller ikke er blevet imødekommet inden for en rimelig frist, indbringe sagen for ESMA. Uden at det berører artikel 258 i TEUF, kan ESMA i sådanne tilfælde handle inden for rammerne af de beføjelser, som den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
|
Artikel 46 6.
|
ESMA kan udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvilke oplysninger der skal udveksles i henhold til stk. 1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
|
Artikel 46 7.
|
ESMA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer med henblik på samarbejdet og udveksling af oplysningerne som omhandlet i stk. 1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|