+Artikel 56 Kontrolbesøg på stedet
---+Artikel 56 1.
---+Artikel 56 2.
---+Artikel 56 3.
---+Artikel 56 4.
---+Artikel 56 5.
---+Artikel 56 6.
---+Artikel 56 7.
---+Artikel 56 8.
---+Artikel 56 9.

Artikel 56 Kontrolbesøg på stedet

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 56 1.
ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til nærværende forordning foretage alle nødvendige kontrolbesøg på stedet på enhver forretningslokalitet, på ethvert areal eller i enhver ejendom, som tilhører de juridiske personer, der er omhandlet i artikel 54, stk. 1. ESMA kan, i det omfang det er nødvendigt for at udføre kontrolbesøget korrekt og effektivt, foretage kontrolbesøg på stedet uden forudgående varsel.
Artikel 56 2.
De embedsmænd og andre personer, som ESMA har bemyndiget til at foretage kontrolbesøg på stedet, kan betræde enhver forretningslokalitet, ethvert areal eller enhver ejendom, som tilhører de juridiske personer, der er genstand for ESMA's afgørelse om undersøgelse, og udøve alle de beføjelser, som er omhandlet i artikel 55, stk. 1. De har også beføjelse til at forsegle alle forretningslokaliteter, ejendom og bøger eller registre i det for kontrolbesøget nødvendige tidsrum og omfang.
Artikel 56 3.
De embedsmænd og andre personer, som af ESMA er bemyndiget til at foretage et kontrolbesøg på stedet, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig bemyndigelse, som angiver genstanden for og formålet med kontrolbesøget samt de i artikel 61 foreskrevne tvangsbøder, som finder anvendelse, hvor de berørte personer ikke underkaster sig kontrolbesøget. ESMA underretter i god tid inden kontrolbesøget den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen skal gennemføres, herom.
Artikel 56 4.
De personer, der er omhandlet i artikel 54, stk. 1, skal underkaste sig det kontrolbesøg på stedet, som ESMA har påbudt ved afgørelse. Afgørelsen skal angive kontrolbesøgets genstand og formål, fastsætte tidspunktet for dets påbegyndelse og oplyse om de i artikel 61 foreskrevne tvangsbøder, de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, og retten til at få afgørelsen prøvet ved Domstolen. ESMA træffer disse afgørelser efter høring af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget skal gennemføres.
Artikel 56 5.
Embedsmænd fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget skal gennemføres, og personer, der er bemyndiget eller udpeget af samme myndighed, skal på ESMA's anmodning aktivt bistå embedsmændene fra og andre personer bemyndiget af ESMA. De har i den forbindelse de beføjelser, der er fastsat i stk. 2. Embedsmænd fra den pågældende kompetente myndighed kan også på anmodning deltage i kontrolbesøg på stedet.
Artikel 56 6.
ESMA kan kræve, at de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget skal gennemføres, på ESMA's vegne udfører særlige undersøgelsesopgaver og kontrolbesøg på stedet, som foreskrevet i denne artikel og i artikel 55, stk. 1. De kompetente myndigheder har i den forbindelse de samme beføjelser som ESMA, jf. nærværende artikel og artikel 55, stk. 1.
Artikel 56 7.
Fastslår embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af ESMA, at en person modsætter sig et kontrolbesøg, der er påbudt i henhold til denne artikel, yder den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat den bistand, der er nødvendig, for at de kan gennemføre deres kontrolbesøg på stedet, og anmoder eventuelt om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand.
Artikel 56 8.
Kræves der i henhold til gældende national ret tilladelse fra en judiciel myndighed til det i stk. 1 omhandlede kontrolbesøg på stedet eller den i stk. 7 omhandlede bistand, skal ESMA ansøge om en sådan tilladelse. ESMA kan også ansøge om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning.
Artikel 56 9.
Anmodes der om en tilladelse som omhandlet i stk. 8, verificerer den nationale domstol ægtheden af ESMA's afgørelse og sikrer, at de påtænkte tvangsindgreb hverken er vilkårlige eller urimelige i forhold til kontrolbesøgets genstand. Når den nationale domstol verificerer tvangsindgrebenes proportionalitet, kan den anmode ESMA om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til ESMA's mistanke om, at en overtrædelse af denne forordning har fundet sted, samt alvoren af den formodede overtrædelse og hvordan den person, der er genstand for tvangsindgrebene, er indblandet. Den nationale retslige myndighed kan dog ikke prøve nødvendigheden af undersøgelsen eller kræve at få forelagt oplysninger fra ESMA's sagsakter. Lovligheden af ESMA's afgørelse kan kun prøves af Domstolen efter proceduren i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav