+BILAG I FAKTABLAD OM EUROPÆISKE GRØNNE OBLIGATIONER

BILAG I FAKTABLAD OM EUROPÆISKE GRØNNE OBLIGATIONER




BILAG I

FAKTABLAD OM EUROPÆISKE GRØNNE OBLIGATIONER

Dette dokument og dets indhold skal ikke godkendes eller påtegnes af ESMA eller nogen anden kompetent myndighed.



1.  Generelle oplysninger

— [Dato for offentliggørelse af faktabladet om europæiske grønne obligationer]

— [Udsteders juridiske navn]

— [Hvis en sådan findes, udsteders identifikator for juridiske enheder (LEI)]

— [Websted, hvor investorer kan få oplysninger om, hvordan man kontakter udstederen]

— [Hvis et sådant findes, navnet på obligationen/obligationerne, som udstederen har givet den eller dem]

— [Hvis et sådant findes, obligationens/obligationernes internationale identifikationsnumre for værdipapirer (ISIN)]

— [Hvis en sådan findes, den planlagte udstedelsesdato eller -periode]

— [Den eksterne kontrollants identitet og kontaktoplysninger]

— [Hvis det er relevant, navnet på den kompetente myndighed, der har godkendt obligationsprospektet/-prospekterne]

2.  Vigtige oplysninger

— [Følgende erklæring: »[Denne obligation anvender] [Disse obligationer anvender] betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB« i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 (1).«]

— [Hvis det er hensigten, at provenuet fra obligationerne skal allokeres i overensstemmelse med artikel 5 i nævnte forordning, følgende erklæring: »[Denne europæiske grønne obligation gør] [Disse europæiske grønne obligationer gør] brug af den fleksibilitet, der giver mulighed for en delvis manglende overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier fastsat i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel, 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, eller artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (2) (»de tekniske screeningskriterier«), som nærmere beskrevet i punkt 4 i dette faktablad.«]

3.  Miljøstrategi og rationale

[En erklæring om, hvorvidt udstederen har til hensigt at få foretaget en ekstern kontrol af de oplysninger, der er indgivet i henhold til dette punkt, via en kontrol af miljøredegørelsen.]

Oversigt

— [Oplysninger om, hvordan obligationen/obligationerne forventes at bidrage til udstederens miljøstrategi i bredere forstand, herunder de miljømål, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, og som forfølges med obligationen/obligationerne.]

Forbindelse med de centrale resultatindikatorer for aktiver, omsætning, CapEx og OpEx

— [I det omfang udstederen har adgang til dem på udstedelsestidspunktet, og hvis udstederen er omfattet af artikel 8 i forordning (EU) 2020/852, en beskrivelse af, hvordan og i hvilket omfang (f.eks. udtrykt som en skønnet procentvis ændring fra år til år) obligationsprovenuet forventes at bidrage til udstederens centrale resultatindikatorer for aktiver, omsætning, kapitaludgifter og driftsudgifter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet.]

Forbindelse til omstillingsplanerne

— [Hvis udstederen er omfattet af en forpligtelse til at offentliggøre planer i henhold til artikel 19a, stk. 2, litra a), nr. iii), eller, i påkommende tilfælde, artikel 29a, stk. 2, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (3), eller hvis udstederen frivilligt offentliggør omstillingsplaner:

— 

— hvordan obligationsprovenuet skal bidrage til finansieringen og gennemførelsen af de pågældende planer. Oplysningerne kan gives efter økonomisk aktivitet eller projekt for projekt, og

— et link til det websted, hvor de pågældende planer offentliggøres.]

Securitisering

[Hvis det er relevant i forbindelse med en securitisering, en beskrivelse af, hvordan artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631 er overholdt, og de oplysninger, der kræves i artikel 19, stk. 2, i nævnte forordning.]

4.  Planlagt allokering af obligationsprovenu

[Nedenstående oplysninger skal som minimum gives efter økonomisk aktivitet og helst efter projekt eller gruppe af projekter. Fortrolighedsaftaler, konkurrencemæssige overvejelser eller et stort antal underliggende projekter, der opfylder kriterierne, og lignende hensyn kan begrunde en begrænsning af den detaljeringsgrad, der fremlægges. Hvis obligationsprovenuet allokeres til udgifter som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2023/2631, kan oplysningerne gives efter program.]

Planlagt allokering til økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med klassificeringssystemet

— [Om udstederen allokerer provenuet i overensstemmelse med den gradvise tilgang eller porteføljetilgangen, og om obligationen/obligationerne er en securitiseringsobligation/securitiseringsobligationer.]

— [Den minimumsandel af obligationsprovenuet, der i henhold til udstederens planer skal anvendes til aktiviteter, som er miljømæssigt bæredygtige i henhold til artikel 3 i forordning (EU) 2020/852, efter metoden i allokeringsrapporten (andelen skal være mindst 85 %)]: [XX] % af obligationsprovenuet.]

— [Hvis det er muligt, en angivelse af den andel af obligationsprovenuet, der skal anvendes til finansiering (i udstedelsesåret eller efter udstedelsesåret) og refinansiering.]

— [Hvis udstederen er en stat, og obligationsprovenuet planlægges allokeret til skattelempelse som fastsat i artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2023/2631, et skøn over det forventede omfang af indtægtstab i forbindelse med en skattelempelse, der opfylder kriterierne.]

— [Miljømålet/miljømålene som omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, hvis et sådant/sådanne findes.]

— [For hver af de økonomiske aktiviteter, som det er hensigten at allokere provenuet til, oplysninger om deres typer, sektorer og respektive NACE-koder i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (4).]

Planlagt allokering til specifikke økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med klassificeringssystemet

— [Hvis det er hensigten at allokere obligationsprovenuet til en mulighedsskabende økonomisk aktivitet eller en økonomisk omstillingsaktivitet, angivelse af hvilken type mulighedsskabende økonomisk aktivitet eller økonomisk omstillingsaktivitet, som det er hensigten at finansiere, og, hvis det er muligt, den volumen og andel af provenuet, som det er hensigten at allokere til hver type mulighedsskabende økonomisk aktivitet eller økonomisk omstillingsaktivitet.]

— [Hvis det er relevant, den volumen og andel af provenuet, som det er hensigten at allokere til aktiviteter, som er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og som vedrører atomenergi og fossil gas, jf. artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2020/852.]

Planlagt allokering til økonomiske aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier

— [Hvis det er hensigten at allokere obligationsprovenuet i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2023/2631, en erklæring om, at det er hensigten delvist at allokere [netto]provenuet fra obligationen til økonomiske aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier. Udstederen skal beskrive den manglende overensstemmelse, de pågældende aktiviteter og, hvis det er muligt, den anslåede procentdel af provenuet beregnet til finansiering af sådanne aktiviteter opgjort i total og pr. aktivitet, herunder en opdeling, der beskriver, hvilke(t) litra(er) i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631, der anvendes. Endvidere en redegørelse for, hvorfor de tekniske screeningskriterier ikke kan anvendes, og en redegørelse for, hvordan udstederen har til hensigt at sikre, at de pågældende aktiviteter overholder artikel 5, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2023/2631 og artikel 3, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2020/852.]

Proces og tidsplan for allokering

[Det anslåede tidsrum efter obligationsudstedelsen indtil den fulde allokering af obligationsprovenuet.]

[En beskrivelse af de processer, hvorved udstederen vil afgøre, hvordan projekterne er i overensstemmelse med kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter fastsat i artikel 3 i forordning (EU) 2020/852 (»klassificeringskravene«).]

Udstedelsesomkostninger

[Et skøn over de kumulative udstedelsesomkostninger, der fratrækkes provenuet, som tilladt i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631, med en ledsagende forklaring.]

5.  Miljøeffekter af obligationsprovenu

[Hvis et sådant foreligger, et skøn over de forventede miljøvirkninger af provenuet fra obligationen/obligationerne. Hvis disse oplysninger ikke foreligger, skal dette begrundes.]

6.  Oplysninger om rapportering

[Et link til udstederens websted som krævet i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631.]

[Hvor det er relevant, et link til udstederens relevante rapporter, såsom den konsoliderede ledelsesberetning eller den konsoliderede bæredygtighedsrapport i henhold til direktiv 2013/34/EU.]

Den dato, hvor den første rapporteringsperiode begynder, hvis den er forskellig fra udstedelsesdatoen, jf. artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631.

— [En angivelse af, om allokeringsrapporterne vil indeholde oplysninger pr. projekt om allokerede beløb og de forventede miljøvirkninger]

7.  CapEx-plan

— [Hvis det er relevant, en detaljeret beskrivelse af den CapEx-plan, der er henvist til i artikel 7 i forordning (EU) 2023/2631, herunder de primære parametre, som udstederen har anvendt til at fastsætte, hvordan relevante aktiver og aktiviteter bringes i overensstemmelse med klassificeringskravene inden udgangen af den periode, der er omhandlet i den pågældende artikel.]

8.  Andre relevante oplysninger

(1)   

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer (EUT L, 2023/2631, 30.11.2023, http://data.europa.eu/ELI/reg/2023/2631/oj).

(2)   

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(3)   

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(4)   

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

[I forbindelse med en securitiseringsobligation skal henvisninger i dette dokument til udstederen forstås som og, hvor det er relevant, erstattes med henvisninger til det eksponeringsleverende institut.]

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav