+BILAG III MILJØREDEGØRELSE OM EUROPÆISKE GRØNNE OBLIGATIONER

BILAG III MILJØREDEGØRELSE OM EUROPÆISKE GRØNNE OBLIGATIONER




BILAG III

MILJØREDEGØRELSE OM EUROPÆISKE GRØNNE OBLIGATIONER

[Hvis miljøredegørelsen revideres, skal titlen afspejle dette]

Dette dokument og dets indhold skal ikke godkendes eller påtegnes af ESMA eller nogen anden kompetent myndighed.



1.  Generelle oplysninger

— [Dato for offentliggørelse af miljøredegørelsen]

— [Hvor det er relevant, datoen for offentliggørelse af den reviderede miljøredegørelse]

— [Dato for udstedelse af obligationen/obligationerne eller trancher af obligationen/obligationerne]

— [Udsteders juridiske navn]

— [Hvis en sådan findes, udsteders identifikator for juridiske enheder (LEI)]

— [Websted, hvor investorer kan få oplysninger om, hvordan man kontakter udstederen]

— [Hvis et sådant findes, navnet på obligationen/obligationerne, som udstederen har givet den eller dem]

— [Hvis et sådant findes, obligationens/obligationernes og dens/deres tranchers internationale identifikationsnumre for værdipapirer (ISIN)]

— [Hvis miljøredegørelsen er blevet vurderet af en ekstern kontrollant, den eksterne kontrollants identitet og kontaktoplysninger]

— [Hvis det er relevant, navnet på den kompetente myndighed, der har godkendt obligationsprospektet/-prospekterne]

2.  Vigtige oplysninger

— [Følgende erklæring: »[Denne obligation anvender] [Disse obligationer anvender] betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB« i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 (1)].«]

— [Hvis provenuet fra obligationerne er blevet allokeret i overensstemmelse med artikel 5 i nævnte forordning, følgende erklæring: »[Denne europæiske grønne obligation gør] [Disse europæiske grønne obligationer gør] brug af den fleksibilitet, der giver mulighed for en delvis manglende overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier fastsat i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel, 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, eller artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (2) (»de tekniske screeningskriterier«), som nærmere beskrevet i punkt 4 i denne miljøredegørelse.«]

3.  Miljøstrategi og rationale

Oversigt

— [Oplysninger om, hvordan obligationen eller obligationerne har bidraget til udstederens miljøstrategi i bredere forstand.]

— [Hvor det er relevant, en redegørelse for eventuelle ændringer af udsteders miljøstrategi i bredere forstand siden offentliggørelsen af faktabladet om europæiske grønne obligationer.]

— [De miljømål, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, og som forfølges med obligationen eller obligationerne.]

Centrale resultatindikatorer for kapitaludgifter og driftsudgifter

— [Hvis udstederen er omfattet af artikel 8 i forordning (EU) 2020/852, en beskrivelse af, hvordan, i hvilket omfang (f.eks. udtrykt som en procentvis ændring fra år til år), og i hvilke regnskabsperioder obligationsprovenuet har bidraget til udstederens centrale resultatindikatorer for aktiver, omsætning, kapitaludgifter og driftsudgifter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet.]

Forbindelse til omstillingsplanen

— [Hvis udstederen er omfattet af en forpligtelse til at offentliggøre planer i henhold til artikel 19a, stk. 2, litra a), nr. iii), eller, hvor det er relevant, artikel 29a, stk. 2, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (3), eller hvis udstederen frivilligt offentliggør omstillingsplaner:

— 

— hvordan obligationsprovenuet har bidraget til finansieringen og gennemførelsen af de pågældende planer. Oplysningerne kan gives aggregeret efter økonomisk aktivitet eller projekt for projekt, og

— et link til det websted, hvor de pågældende planer offentliggøres.]

4.  Allokering af obligationsprovenu

[Nedenstående oplysninger skal som minimum gives efter økonomisk aktivitet og helst efter projekt eller gruppe af projekter. Fortrolighedsaftaler, konkurrencemæssige overvejelser eller et stort antal underliggende projekter, der opfylder betingelserne, og lignende hensyn kan begrunde en begrænsning af den detaljeringsgrad, der fremlægges. Hvis obligationsprovenuet allokeres til udgifter som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2023/2631, kan oplysningerne gives efter program.]

Allokering til specifikke økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med klassificeringssystemet

[Den andel af obligationsprovenuet, der blev allokeret til aktiviteter, som er miljømæssigt bæredygtige i henhold til artikel 3 i forordning (EU) 2020/852, efter metoden i bilag II til forordning (EU) 2023/2631:] [XX] % af obligationsprovenuet.]

[Hvis obligationsprovenuet er allokeret til en mulighedsskabende økonomisk aktivitet eller en økonomisk omstillingsaktivitet, angivelse af den mulighedsskabende økonomiske aktivitet eller økonomiske omstillingsaktivitet og den volumen og andel af provenuet, som er allokeret til hver type mulighedsskabende økonomisk aktivitet eller økonomisk omstillingsaktivitet.]

[Hvis det er relevant, den volumen og andel af aktiver, som vedrører aktiviteter angående atomenergi og fossil gas, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, jf. artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2020/852.]

Allokering til økonomiske aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier

[Hvis obligationsprovenuet er allokeret i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2023/2631, en erklæring om, at [netto]provenuet fra obligationen delvist er allokeret til økonomiske aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier. Udstederen skal beskrive den manglende overensstemmelse, de pågældende aktiviteter og den procentdel af provenuet, der er blevet allokeret til sådanne aktiviteter opgjort i total og pr. aktivitet, herunder en opdeling, der beskriver, hvilke(t) litra(er) i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631, der er anvendt. Endvidere en redegørelse for, hvorfor de tekniske screeningskriterier ikke kunne anvendes, og en redegørelse for, på hvilken måde udstederen har sikret, at de pågældende aktiviteter overholder artikel 5, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2023/2631 og artikel 3, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2020/852.]

5.  Miljøeffekter af obligationsprovenu

— [Et skøn over positive og negative miljøeffekter i aggregeret form.]

— [Oplysninger om den metode og de antagelser, der er anvendt til at evaluere effekterne af projekter, hvor faktabladet om europæiske grønne obligationer for obligationen ikke indeholdt disse oplysninger.]

— [Oplysninger om projektets positive og negative sociale effekter og, hvor de foreligger, tilhørende målinger. Hvis disse oplysninger ikke foreligger på projektniveau, skal dette forklares.]

— [Hvis udstederen ønsker at medtage dem, oplysninger om, hvorvidt og hvordan projektet har bidraget til andre bæredygtighedsaspekter af obligationen, herunder de sociale aspekter af omstillingen til klimaneutralitet, f.eks. ved at skabe nye arbejdspladser, omskoling og lokal infrastruktur til lokalsamfund, som er påvirket af omstillingen af økonomiske aktiviteter i retning mod bæredygtighed.]

— Hvis obligationsprovenuet allokeres i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2023/2631, indberetter udstederen disse oplysninger særskilt for de pågældende projekter og aktiviteter.]

6.  Oplysninger om rapportering

— [Et link til udstederens websted som omhandlet i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631.]

— [Hvor det er relevant, et link til udstederens relevante rapporter, såsom den konsoliderede ledelsesberetning eller den konsoliderede bæredygtighedsrapport i henhold til direktiv 2013/34/EU.]

7.  CapEx-plan

[Hvor det er relevant, de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af CapEx-planen, jf. artikel 7 i forordning (EU) 2023/2631.]

8.  Andre relevante oplysninger

(1)   

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer (EUT L, 2023/2631, 30.11.2023, http://data.europa.eu/ELI/reg/2023/2631/oj).

(2)   

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(3)   

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

[I forbindelse med en securitiseringsobligation skal henvisninger til udstederen i dette dokument forstås som og, hvor det er relevant, erstattes med henvisninger til det eksponeringsleverende institut.]

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav