+Artikel 14 Underretningsmekanisme og klageprocedure
---+Artikel 14 1.
---+Artikel 14 2.
---+Artikel 14 3.
---+Artikel 14 4.
---+Artikel 14 5.
---+Artikel 14 6.
---+Artikel 14 7.
|
Artikel 14 Underretningsmekanisme og klageprocedure
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 14 1.
|
Medlemsstaterne sikrer, at virksomhederne giver de personer og enheder, der er opført i stk. 2, mulighed for at indgive klager til dem, hvis disse personer eller enheder har en legitim mistanke for så vidt angår faktiske eller potentielle negative indvirkninger med hensyn til virksomhedernes egne aktiviteter, deres datterselskabers eller deres forretningspartneres aktiviteter i virksomhedernes aktivitetskæder.
|
|
Artikel 14 2.
|
Medlemsstaterne sikrer, at klager kan indgives af:
a)
fysiske eller juridiske personer, der er berørt af eller har rimelig grund til at antage, at de kan blive berørt af en negativ indvirkning, og sådanne personers legitime repræsentanter på deres vegne såsom civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere
b)
fagforeninger og andre arbejdstagerrepræsentanter, der repræsenterer fysiske personer, som arbejder i den pågældende aktivitetskæde, og
c)
civilsamfundsorganisationer, der er aktive og har erfaring inden for de berørte områder, hvor en negativ indvirkning på miljøet er genstand for klagen.
|
|
Artikel 14 3.
|
Medlemsstaterne sikrer, at virksomhederne indfører en fair, offentligt tilgængelig, forudsigelig og gennemsigtig procedure for behandling af de klager, der er omhandlet i stk. 1, herunder en procedure for tilfælde, hvor en virksomhed anser en klage for at være ubegrundet, og oplyser de relevante arbejdstagerrepræsentanter og fagforeninger om denne procedure. Virksomhederne træffer foranstaltninger, som de med rimelighed kan forventes at have adgang til, for at forhindre enhver form for repressalier ved at sikre fortroligheden af identiteten af den person eller organisation, som har indgivet klagen, i overensstemmelse med national ret. Når oplysninger skal udveksles, skal det ske på en måde, der ikke bringer klagerens sikkerhed i fare, bl.a. ved ikke at afsløre denne klagers identitet. Hvis klagen er velbegrundet, sikrer medlemsstaterne, at den negative indvirkning, der er genstand for klagen, anses for at være identificeret som omhandlet i artikel 8, og at virksomheden træffer passende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 10, 11 og 12.
|
|
Artikel 14 4.
|
Medlemsstaterne sikrer, at klagere har ret til at:
a)
anmode om passende opfølgning på klagen fra den virksomhed, som de har indgivet en klage til i medfør af stk. 1
b)
mødes med virksomhedens repræsentanter på et passende niveau for at drøfte faktiske eller potentielle alvorlige negative indvirkninger, der er genstand for klagen, og potentielle afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 12
c)
modtage en begrundelse fra virksomheden for, at en klage er anset for begrundet eller ubegrundet, og, hvis den er anset for begrundet, modtage oplysninger om de skridt, der er taget eller skal tages, og de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes.
|
|
Artikel 14 5.
|
Medlemsstaterne sikrer, at virksomhederne indfører en tilgængelig mekanisme til underretninger foretaget af personer og enheder, hvis de har oplysninger eller mistanke om faktiske eller potentielle negative indvirkninger med hensyn til deres egne aktiviteter, deres datterselskabers og deres forretningspartneres aktiviteter i virksomhedernes aktivitetskæder. Mekanismen sikrer, at underretninger kan foretages enten anonymt eller fortroligt i overensstemmelse med national ret. Virksomhederne træffer foranstaltninger, som de med rimelighed kan forventes at have adgang til, for at forhindre enhver form for repressalier ved at sikre, at identiteten af personer eller enheder, som har indgivet underretninger, forbliver fortrolige, i overensstemmelse med national ret. Virksomheden kan, hvis det er relevant, oplyse personer eller enheder, der foretager underretninger, om de skridt, der er taget eller skal tages, og de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes.
|
|
Artikel 14 6.
|
Medlemsstaterne sikrer, at virksomhederne har mulighed for at opfylde de forpligtelser, der er fastsat i stk. 1, stk. 3, første afsnit, og stk. 5, ved at deltage i fælles klageprocedurer og underretningsmekanismer, herunder dem, der er indført i fællesskab af virksomheder, gennem industrisammenslutninger, multiinteressentinitiativer eller globale rammeaftaler, forudsat at sådanne samarbejdsprocedurer og -mekanismer overholder kravene i denne artikel.
|
|
Artikel 14 7.
|
Foretagelse af en underretning eller indgivelse af en klage i henhold til denne artikel er ikke en forudsætning for og forhindrer ikke personer, der foretager eller indgiver dem, i at få adgang til procedurerne i henhold til artikel 26 og 29 eller til andre udenretslige mekanismer.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|