+Artikel 20 Ledsageforanstaltninger
---+Artikel 20 1.
---+Artikel 20 2.
---+Artikel 20 3.
---+Artikel 20 4.
---+Artikel 20 5.
|
Artikel 20 Ledsageforanstaltninger
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 20 1.
|
Med henblik på at give oplysninger og støtte til virksomheder og deres forretningspartnere og til interessenter opretter og driver medlemsstaterne hver for sig eller i fællesskab dedikerede websteder, platforme eller portaler. I den forbindelse skal der tages særligt hensyn til de SMV'er, der findes i virksomhedernes aktivitetskæder. Disse websteder, platforme eller portaler skal navnlig give adgang til:
a)
indholdet af og kriterierne for rapportering som fastsat af Kommissionen i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 16, stk. 3
b)
Kommissionens vejledning om frivillige standardkontraktbestemmelser som fastsat i artikel 18, og de retningslinjer den udsteder i henhold til artikel 19
c)
den fælles helpdesk, der er fastsat i artikel 21, og
d)
oplysninger til interessenter og deres repræsentanter om, hvordan de kan engagere sig i hele due diligence-processen.
|
|
Artikel 20 2.
|
Uden at det berører statsstøtteregler, kan medlemsstaterne yde finansiel støtte til SMV'er. Medlemsstaterne kan også yde støtte til interessenter med henblik på at lette udøvelsen af rettigheder, der er fastsat i dette direktiv.
|
|
Artikel 20 3.
|
Kommissionen kan supplere medlemsstaternes støtteforanstaltninger på grundlag af eksisterende EU-foranstaltninger til støtte for due diligence i Unionen og i tredjelande og kan udarbejde nye foranstaltninger, herunder fremme af industri- eller multiinteressentinitiativer for at hjælpe virksomheder med at opfylde deres forpligtelser.
|
|
Artikel 20 4.
|
Uden at det berører artikel 25, 26 og 29, kan virksomheder deltage i industri- og multiinteressentinitiativer til at støtte gennemførelsen af de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 7-16, i det omfang sådanne initiativer er egnede til at støtte opfyldelsen af de pågældende forpligtelser. Virksomhederne kan navnlig efter at have vurderet, om de er egnede, gøre brug af eller tilslutte sig relevante risikoanalyser, der foretages af industri- eller multiinteressentinitiativer eller af medlemmer af disse initiativer, og de kan træffe eller tilslutte sig effektive passende foranstaltninger gennem sådanne initiativer. I den forbindelse overvåger virksomhederne effektiviteten af sådanne foranstaltninger og træffer fortsat passende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt for at sikre opfyldelsen af deres forpligtelser. Kommissionen og medlemsstaterne kan fremme formidlingen af oplysninger om sådanne initiativer og deres resultater. Kommissionen udsteder i samarbejde med medlemsstaterne vejledning, der fastsætter egnethedskriterier og en metode til, hvordan virksomheder kan vurdere egnetheden af industri- og multiinteressentinitiativer.
|
|
Artikel 20 5.
|
Uden at det berører artikel 25, 26 og 29, kan virksomheder anvende uafhængig tredjepartskontrol på og fra virksomheder i deres aktivitetskæder for at støtte gennemførelsen af due diligence-forpligtelser, i det omfang en sådan kontrol er egnet til at støtte opfyldelsen af de relevante forpligtelser. Uafhængig tredjepartskontrol kan udføres af andre virksomheder eller af et industri- eller multiinteressentinitiativ. Uafhængige tredjepartskontrollører skal handle objektivt og fuldstændig uafhængigt af virksomheden, være fri af interessekonflikter, forblive fri af udefrakommende indflydelse, det være sig direkte eller indirekte, og afholde sig fra enhver handling, der er uforenelig med deres uafhængighed. Afhængigt af arten af den negative indvirkning bør de have erfaring og kompetence inden for miljø- eller menneskerettighedsspørgsmål og være ansvarlige for kvaliteten og pålideligheden af den kontrol, de foretager. Kommissionen udsteder i samarbejde med medlemsstaterne vejledning, der fastsætter egnethedskriterier og en metode til, hvordan virksomheder kan vurdere tredjepartskontrollørers egnethed, og vejledning om overvågning af tredjepartskontrollens nøjagtighed, effektivitet og integritet.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|