+Artikel 6
---+Artikel 6 1.
---+Artikel 6 2.
---+Artikel 6 3.
---+Artikel 6 4.
|
Artikel 6
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 6 1.
|
Med hensyn til de udvalgte forpligtede enheder har myndigheden de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er fastsat i artikel 17-21, og beføjelsen til at pålægge bøder og tvangsbøder, jf. artikel 22 og 23. Myndigheden har ligeledes alle de beføjelser og forpligtelser, som de finansielle tilsynsorganer har på AML/CFT-området i medfør af den gældende EU-ret, medmindre andet er fastsat i denne forordning. I det omfang, det er nødvendigt for at udføre de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, kan myndigheden ved hjælp af instrukser pålægge finansielle tilsynsorganer at gøre brug af deres beføjelser på AML/CFT-området i henhold til og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i national ret, såfremt denne forordning ikke pålægger myndigheden sådanne beføjelser. Med henblik på udøvelsen af de i første og andet afsnit omhandlede beføjelser kan myndigheden udstede bindende afgørelser rettet til individuelle udvalgte forpligtede enheder. Myndigheden har beføjelse til at anvende administrative foranstaltninger og pålægge bøder for manglende overholdelse af de afgørelser, der er truffet i forbindelse med udøvelsen af de beføjelser, der er fastsat i artikel 21, i overensstemmelse med artikel 22.
|
|
Artikel 6 2.
|
Med hensyn til tilsynsorganer og tilsynsmyndigheder har myndigheden følgende beføjelser:
a)
at kræve fremlæggelse af oplysninger eller dokumenter, herunder skriftlige eller mundtlige forklaringer, der er nødvendige for udførelsen af dens opgaver, herunder statistiske oplysninger og oplysninger om nationale tilsynsorganers og tilsynsmyndigheders interne processer eller ordninger, og at få adgang til disse oplysninger i og udtrække dem fra de fælles strukturerede spørgeskemaer og andre online- og offlineredskaber, som myndigheden har udviklet
b)
at udstede retningslinjer og henstillinger
c)
at udstede anmodninger om at handle og instrukser om foranstaltninger, der bør træffes over for ikkeudvalgte forpligtede enheder i henhold til kapitel II, afdeling 4
d)
at foretage mægling efter anmodning fra et finansielt tilsynsorgan eller et ikkefinansielt tilsynsorgan
e)
efter anmodning fra finansielle tilsynsorganer med bindende virkning at bilægge tvister mellem finansielle tilsynsorganer, herunder inden for rammerne af AML/CFT-tilsynskollegierne.
|
|
Artikel 6 3.
|
Med hensyn til FIU'er i medlemsstater har myndigheden følgende beføjelser:
a)
at anmode om ikkeoperationelle data og analyser fra FIU'er, når disse er nødvendige for vurderingen af trusler, sårbarheder og risici, som det indre marked står over for i forbindelse med ML/TF
b)
at indsamle oplysninger og statistikker vedrørende FIU'ernes opgaver og aktiviteter
c)
at indhente og behandle de oplysninger og data, der er nødvendige for at iværksætte, gennemføre og koordinere fælles analyser, jf. artikel 40
d)
at udstede retningslinjer og henstillinger.
|
|
Artikel 6 4.
|
Med henblik på udførelsen af de opgaver, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, har myndigheden følgende beføjelser:
a)
at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 49
b)
at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 53
c)
at udstede retningslinjer og henstillinger, jf. artikel 54
d)
at afgive udtalelser til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, jf. artikel 55.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|